Forum

Velkommen til forum, hvor du kan fortælle om dine erfaringer og stille spørgsmål til andre brugere. Alle kan læse i forum, men du skal registreres for at skrive i forum.

Her er en kort vejledning til nye brugere. Når du registrerer dig som bruger af forum, får du tilsendt et kodeord via e-mail. Når du logger på med brugernavn og kodeord, kommer du ind på din profilside, hvor du nederst på siden har mulighed for at ændre til et selvvalgt kodeord.  Du kommer fra profilsiden videre ind på hjemmesiden ved at trykke på teksten “Histaminintolerance” øverst i venstre hjørne.

Velkommen Gæst 

Vis/Skjul header

Velkommen, gæst! For at skrive indlæg kræves det, at du bliver registreret.





Sider: [1]
Forfatter Emne: Histaminintolerance?
admin1
Administrator
Indlæg: 69
Permalink
Indlæg Histaminintolerance?
den: February 7, 2012, 16:40
Citat

Hej.

Jeg er helt ny i denne verden, og ved slet ikke med sikkerhed om jeg lider af histaminintolerance.

Jeg har i et par år haft problemer med hævede øjne og har på det sidste været meget plaget af det. Jeg har i mange år haft hævede fingre og hals, og har naturligvis været til læge med det hele, men uden at få svar. Mine øjne gør også ondt ind i mellem. Jeg har i en måned ikke drukket rødvin eller spist chokolade, og jeg har i et halvt år prøvet at skifte mascara, cremer og sågar fået lavet falske øjenvipper! Jeg har prøvet at undgå komælk til fordel for sojamælk, og jeg undgår nødder. Men intet hjælper.

Hver morgen spiser jeg rug-knækbrød med brie og drikker te, enten sort eller grøn og jeg ser på listerne her, at det ikke er det bedste. Lige nu synes jeg det hele er totalt uoverskueligt og jeg aner ikke hvor jeg skal starte.

Kan jeg drikke urte-te eller hvid te? Jeg er allergiker og kan sikkert ikke tåle alle urter. (Jeg er aldrig rigtigt gået ind i alle mine allergier). Kan jeg slet ikke spise rug? Jeg har altid undgået hvede, fordi jeg synes jeg får det dårligt af for meget af det, og fordi det i øvrigt på næringssiden ikke indeholder noget.

Jeg har været i overgangsalderen i omkring et år.

Med venlig hilsen
Pia

admin1
Administrator
Indlæg: 69
Permalink
Indlæg Re: Histaminintolerance?
den: February 7, 2012, 17:23
Citat

Hej Pia

Har du været forbi en allergilæge og fået lavet de gængse allergitests? (dvs priktests mod pollen, skimmel, dyrehår mm). Jeg tror at det vil være en fordel for dig at få udelukket om det er en ægte allergi. Det vil også være en god ide at blive testet for laktoseintolerance og glutenintolerance.

Har du kun symptomer fra øjne, fingre og hals? De fleste fødevareintolerancer giver også symptomer fra maven. Du skriver at du får det dårligt af hvede, hvordan viser det sig?

Du har ret i at der er histamin/biogene aminer i rødvin og chokolade, og som histaminintolerant kan man også reagere på mascara og cremer.
Komælk indeholder laktose, mens sojamælk indeholder histamin, så det gør en forskel om du er laktoseintolerant eller histaminintolerant.

Urtete indeholde ikke histamin (eller kun i små mængder). Men til gengæld skal du være opmærksom på hvilke urter det indeholder. Jeg selv drikker kamillete, men kan for eksempel slet ikke tåle te med mynte i (pga salicylsyreintolerance).

Rug er ikke blandt de fødevarer der har meget højt histaminindhold, så hvis du skulle have histaminintolerance er det ikke sikkert at du skal undgå rug. Men det vil være en god ide i den histaminfattige diætfase.

Hilsen Liselotte

admin1
Administrator
Indlæg: 69
Permalink
Indlæg Re: Histaminintolerance?
den: February 8, 2012, 11:43
Citat

Hej Liselotte.

Jeg er blevet testet som helt ung og lider samtidig også af astma. For 1 år siden blev jeg prik-testet igen, fordi jeg havde kat, som jeg igennem længere tid havde kunnet tåle (selvom jeg netop som helt ung fik konstateret, at jeg ikke kunne). Det vidste sig desværre så også, at jeg var nødt til at skille mig af med den, fordi jeg fik voldsomme astma-anfald af den og prik-testene vidste sig jo positive. Altså, jeg er multi-allergiker, men er aldrig blevet testet for gluten- eller laktoseintolerance.

Jeg er begyndt at få gener fra maven også. I de sidste par måneder har jeg pludselig fået ondt i maven. Bare sådan med et. Ondt og kvalme og en nat pludselig opkast efter en måltid med min kæreste, hvor han ikke blev syg. (Det kan selvfølgelig være et maveonde fra noget andet). Men værst er det med mine øjne og fingre og hals. Jeg er faktisk altid hævet på højre siden af halsen når jeg vågner.

Jeg har som tidligere skrevet været hos min læge mange gange og til øjenlæge flere gange også.

Hvordan kan mascare indeholde histamin?

Jeg er lidt usikker på hvede faktisk. Måske er det mest min holdning til det som næringsmiddel, der slår igennem, samtidig med en svag fornemmelse af noget ubehag i maven, men jeg er ikke helt sikker.

Venlig hilsen Pia

admin1
Administrator
Indlæg: 69
Permalink
Indlæg Re: Histaminintolerance?
den: February 8, 2012, 12:23
Citat

Hej Pia

Det at du også er begyndt at få mavegener med smerter og kvalme kunne godt skyldes histaminintolerance. Gluten og laktoseintolerance giver også mange gener fra maven, men vil næppe give dig hævelserne omkring øjnene.

Ved histaminintolerance optages for store mængder histamin fra maden og man får allergilignende symptomer fra forskellige steder i kroppen, og det kunne passe med dine hævede øjne, fingre og hals. Det er selvfølgeligt vigtigt at du allerede har været hos læge og øjenlæge og har fået udelukket andre mulige årsager til hævelserne.

Hvede indeholder gluten, lidt histamin og også fructan (kortkædet kulhydrat) og hvert af stofferne kan give reaktion afhængigt hvad man er intolerant overfor. Men det bedste du kan gøre er at teste hvedebrød i små mængder hvis du prøver den histaminfattige diæt og så samtidig skriver en fødevaredagbog, hvor du skriver hvad du har spist og noterer hvis du får nogle symptomer.

Lige præcis hvad det er mascara indeholder, som man evt. reagerer på som histaminintolerant, det ved jeg ikke. Men jeg har nogle links til engelske hjemmesider hvor privatpersoner med histaminintolerance skriver lidt om deres problemer med mascara og andre produkter.

Her er et link til en engelsk/amerikansk dame med histaminintolerance
http://biogenicaminewoman.tumblr.com/beauty
eller se denne youtube video
http://youtu.be/zfAxA0UqUNo af Nele Muylaert fra Holland.

Men jeg tror kun at det er de mest histaminfølsomme som har de udfordringer.

På grund af min salicylsyreintolerance som også omfatter krydsreaktion på konserveringsstoffet benzoesyre har jeg i mange år måttet nøjes med et rent "natural look", bare det at finde en shampoo eller fugtighedscreme som ikke er konserveret med benzoesyre er nærmest umuligt idag. Alle firmaer har fjernet parabener i deres produkter og har puttet benzoesyre i istedet, det er dybt frustrerende. 🙁 🙁

Jeg har endda prøvet at blive sløj og utilpas af at tage øredråber ordineret fra lægen, det viste sig at de var konserverede med benzoesyre. Så man optager meget mere gennem huden end man først lige regner med.

Men prøv den histaminfattige diæt nogle uger og se om du får en mærkbar bedring, både med hensyn til hævelserne og mavegenerne.

Hilsen Liselotte

Gæst

Indlæg: 1
Permalink
Indlæg Re: Histaminintolerance?
den: February 10, 2012, 17:54
Citat

Hej igen og tak for svaret.

I dag er jeg for første gang meget længe ikke hævet omkring øjnene og jeg synes heller ikke mine fingre er hævede! Det er vildt!

Jeg har ikke drukket rødvin, spist chokolade eller nødder i over en måned, men de sidste tre dage har jeg ikke spist brie, kun lidt hvidløgsost. Det skal også nævnes, at jeg ikke i en uge har haft mascara på, så jeg kan ikke med sikkerhed vide, hvorfor hævelserne er væk. Men dejligt er det.

Jeg har besluttet mig for at tage mine allergier alvorligt. Jeg vil kontakte en allergolog eller en speciallæge i allergier, og så arbejde mig ind på hvad jeg ikke kan tåle. Jeg er sikker på, at min tiltagende træthed hænger sammen med det. Jeg sover nu heller ikke så godt om natten pga hedeture, så det skal selvfølgelig også tages med i betragtning.

Jeg har meget svært ved at undvære min mascara, så jeg vil prøve igen, også bare for at teste. Måske der også er forskel. Jeg har fra Matas fået fortalt, at sort mascara kan indeholde nikkel, og måske jeg reagerer på det. Der kan måske findes nogle på markedet som er helt "rene".

Jeg har faktisk i forbindelse med min søgning efter svar på mine gener stødt på en side et sted, der omtalte rødvin uden histamin. Jeg vil prøve at undersøge sagen igen. Det kunne være dejligt at være i stand til at drikke et glas rødvin igen.

Kan man sige noget om hvor længe reaktionstiden er på forskellige emner? Jeg synes jeg har lagt mærke til, at jeg reagerer efter 24 timer. Hvis jeg f.eks. drak rødvin eller spiste kidneybønner var der ingen problemer morgenen efter. Men næste morgen igen var den gal!

Med venlig hilsen
Pia

admin1
Administrator
Indlæg: 69
Permalink
Indlæg Re: Histaminintolerance?
den: February 11, 2012, 18:33
Citat

Hej Pia

Det er dejligt at høre at du er begyndt at få gode resultater af diæt mm.

Jeg tvivler på at du kan finde en rødvin uden histamin, men til gengæld er histaminindholdet langt lavere i hvidvin, så hvis det viser sig, at du ikke er så histaminfølsom, så vil du sikkert kunne finde hvidvine som du kan tåle.

Reaktionstiden er individuel. For de af os der får symptomer fra maven (mavesmerter, diarre mm) så sker det ofte fra ½ til 3 timer efter at måltidet er spist. Reaktioner fra huden, hovedpine, astma kan være forsinkede og først komme dagen efter eller måske senere. Det kan også være et spørgsmål om at man får ophobet histaminet fra flere forskellige måltider førend man reagerer.

Det kan sagtens være at den træthed du oplever også skyldes histaminoverskud i kroppen. Jeg selv oplever en utrolig træthed dagen efter at jeg har spist histaminrige fødevarer.

Hilsen Liselotte

Sider: [1]
Mingle Forum by cartpauj
Version: 1.0.34 ; Side indlæst på: 0.054 sekunder.