Kilde: Food Intolerance Network
Fruktosemalabsorption (=dietary fructose intolerance (DFI)) er en erhvervet tilstand forårsaget af et defekt transportsystem (GLUT-5) i tyndtarmen. Det betyder, at fruktose ikke kan optages i kroppen i et tilstrækkeligt tempo. Men hvis fruktosen først er blevet transporteret over slimhinden kan den nedbrydes uden problemer. Hver tredje europæer lider af fruktosemalabsorption!
Symptomer
Når fruktosen ikke optages i tyndtarmen føres den videre til tyktarmen hvor bakterier vil omsætte (nedbryde) fruktose til komponenterne brint, CO2 og kortkædede fedtsyrer. Brinten vil ikke forårsage nogen symptomer, men det kan bruges med henblik på diagnose. Fruktose malabsorption kan normalt blive diagnosticeret ved hjælp af en ikke-invasiv åndetest.
Det kan ske, at ileocecalklappen i overgangen mellem tynd og tyktarm ikke lukker ordentligt, fordi gas (CO2) gør tyktarmen oppustet. Dette kan medføre, at tarmindholdet flyder fra tyktarmen tilbage til tyndtarmen (hvor det burde ikke være). Dette vil igen forårsager bakteriel ubalance i tarmen, hvilket næsten altid resulterer i symptomer. Dette kaldes “returskyl ileitis”.
De kortkædede fedtsyrer producerer en osmotisk gradient, og derfor forårsager infiltration af væske i tarmenlumen, som fører til vandig diarré.
Symptomerne på fruktosemalabsorption inkluderer således
• oppustethed
• flatulens (prutter)
• diarré eller blød afføring (ofte ildelugtende)
• forstoppelse
• kvalme
• ondt i maven
• mavekramper
• …
Følgende sekundære symptomer er blevet observeret:
• Svimmelhed
• Refluks
• halsbrand
• Træthed
• Depressive stemninger
• Hovedpine (tilnærmelsesvis migræne)
• …
Intensiteten af symptomerne afhænger af toleranceniveauet for den enkelte person og kan variere fra dag til dag. På den ene dag kan du være i stand til at tolerere to jordbær, og på den næste, ender du med diarré. Hvis du har fruktoseimalabsorption, så bliver du nødt til at udvikle en sjette sans for, hvad du kan tåle ved gradvist at regne det ud og ved at lytte til din krop.
En anden hurdle er forsinkelsen af symptomer. Nogle patienter fortæller, at deres symptomer først ses 24-48 timer efter indtagelse af fruktose.
Oversat fra artikel på Food Intolerance Network: http://www.food-intolerance-network.com/index.php?option=com_content&view=article&id=15&Itemid=19
Food Intolerance Network har oprettet denne oversigt over fruktoseindholdet i en række fødevarer. http://www.food-intolerance-network.com/food-intolerance/fructose-intolerance/fructose-table-in-alphabetical-order.html
Min egen læge har ikke denne test. Hvor kan man tage denne test?
Hej Mikael
Anbefalingerne om testen stammer fra det internationale Food Intolerance Network. Pusteprøven er almindelig i Tyskland, men åbenbart sjældent brugt i Danmark. Du skal måske prøve at kontakte allergiafdelingen på et af de større hospitaler for at høre om de foretager testen.
Hilsen Liselotte
Pusteprøverne kan bl.a. laves på Hvidovre Hospital, hvor jeg selv fik foretaget en i 2015 og konstateret fructoseintolerence.
Mvh
Agnete
Hejsa,- dejligt at se en dansk site om fruktose malabsorption! 🙂
Jeg er 58 år fik konstateret fructose intolerence i februar 2015.
Jeg havde lidt af skarpe mavekneb i højre side af maven igennem en længere periode (ikke noget med oppustethed-“kun”smerter) og min læge sendte mig derfor igennem den store ‘kræftpakke’ på Hvidovre Hospital i efteråret 2014. ( Jeg vidste faktisk ikke, det var det, jeg blev undersøgt for). Any way, det var jo både scanninger, koloskopi, m.v. og intet fandt de.
Så læste jeg selv på nettet om irritabel tyktarm og LOW FODMAP og at æbler var slemt i denne forbindelse. Jeg spiste på det tidspunkt hirsegrød hver morgen, med hørfrø og hakkede mandler, rosiner og et 1/2 friskhakket æble på og mente jo det var vældigt sundt. Men så stoppede jeg med at spise æbler på min grød og så holdt smerterne op!
Det fortalte jeg mave/tarm-lægen på Hvidovre Hospital, der derfor tilbød mig en fructosetest ( pusteprøven). Og det blev så konstateret, at jeg havde fructose malabsortion. Jeg fik derefter en liste af diætisten over, hvad jeg måtte og ikke måtte spise og blev derefter erklæret ‘udredt’.
Det var virkeligt deprimerende, mange af de ting der nu var forbudt, var jo ellers normalt sunde fødevarer som rødbeder og gulerødder og nogen forklaring på årsagen, fik jeg jo ikke!
Men jeg holdt mig til listen et godt stykke tid.
Så tænkte jeg, at jeg det måske var en idé at rense mine tarme ud, for at starte på en frisk og gik derfor ind i en helskostbutik, for at få gode råd desangående. Jeg talte med den meget erfarne indehaver, der fortalte, at det hele kunne være startet med, at jeg havde været på en penicillin-kur og fået ødelagt min tarmflora af det. Jo, selvom jeg aldrig rigtigt havde taget noget medicin ud over lidt smertestillende en sjælden gang, havde jeg da været på penicillinkur i forbindelse med en rodbehandling, men det var 5-6 år tidligere. Det gjorde ingen forskel, mente han. Anyway, fortalte han mig om candidasvampen, som jeg ikke vidste så meget om, men som bl.a. lever af frugtsukker og som kunne tage overhånd efter sådan en gang penicillin.
Jeg startede derfor på en seriøst candida-kur, for at få den på plads. Diæten var jo lidt det samme, som fruktose-listen fra hospitalet, men jeg fik også hvidløgstabletter og noget mælkesyretabletter der skulle slå den ned. Sådan gik der et par måneder. Alt sammen meget godt og jeg fik det da også generelt bedre, men det var da også en hård kamp. Og nogle gange var man ved at blive tosset over, at skulle passe sin diæt.
Men efterhånden som der blev længere imellem smerterne slappede jeg mere af, og begyndte at spise lidt af de ‘forbudte frugter’ igen, men passede stadig meget på med æbler og frugtjuice o.a. “nogoes”.
Jeg begyndte så i januar 2015 at tage en kostuddannelse hos Lene Hansson, hvor jeg lærte om kostkombination, som jeg aldrig havde hørt om før. Her lærte jeg om vigtigheden af, ikke at blande stivelse og proteiner i samme måltid, for at få en god fordøjelse og kunne gå på toilettet helst to gange dagligt, som virkelig kom bag på mig.
Selvom jeg sjældent spiste traditionelt dansk mad med kød og kartofler, så blander man jo oftest kød og stivelse (ris, pasta,brød og kartofler) i samme måltid. Men ved at skille disse madvarer ad, hjælper man fordøjelsen.
Og det gik her op for mig, at jeg havde lidt af forstoppelse hele mit liv. Jeg havde hele livet kun gået på toilettet ca. hveranden dag og på den måde, hober der sig affaldsstoffer op i tarmene, som heller ikke er spor godt jo.
Desuden lærte jeg, at for at rense tarmene ud dagligt, skulle man ikke spise stivelse (korn, grød, brød,mysli) til morgenmad, da kroppen er langsommere om at fordøje korn end kulhydrater i frugt og grønt. Og jeg begyndte da forsigtig at spise greenies til morgenmad. D.v.s. smoothies baseret på både frugt og grønt. Jeg har derfor i 3/4 år spist greenies baseret på en bund af banan og derefter forskellige grønsager som feks. grønkål, squash, gulerod, med olivenolie, citronsaft m.m. Det har været godt for min generelle fordøjelse og bananerne havde jeg ikke problemer med.
Så nu, hvor jeg har spist efter kostkombination (og syre-basebalancen) et lille års tid, har jeg fået en jævnt bedre fordøjelse. Hvilket betyder der ikke ligger gammel mad og rådner i tarmene, som der gør ved forstoppelse og at jeg derfor også optager det jeg spiser bedre.
Men så blev jeg pludselig meget syg her i januar / februar med en virus. Mit immunsystem var åbenbart gået i bund, efter jeg mistede min bror i december og nu er den gal igen (med smerter) og med tegn på candidaen er vokset. Jeg reagerer igen kraftigt på fruktosen efter bare tre vindruer og det er som om, jeg kan begynde forfra igen….
Og det viser jo bare, hvor meget det psykiske og det fysiske hænger sammen. En sorg, en stress-periode ( som jeg også havde tidligere) o.a. psykisk belastende, kan sætte sine direkte spor i kroppen.
Så pas på jer selv derude, der er ingen andre der gør det for jer.
Kh
Agnete
Et par kommentarer:
Fruktose er i sig selv meget osmotisk aktiv og kan trække meget vand ind i tarmlumen (f.x. i forbindelse med en pusteprøve, breath test), de fleste får voldsom diarre, så bliver man svimmel, får hovedpine, uklart syn m.m.
Jordbær er et dårligt eksempel på frugt, der gør en syg, jordbær tåles af de fleste. Næh, pærer kan gøre en syg, æbler, asparges, løg, jordskokker og honning, det slår!
Den australske The Low FODMAP Diet kan bruges, dels til at helbrede forbigående intoleranser, fx. efter en infektion, og til at bestemme, hvor lidt eller meget man kan tåle.
Jeg fik for snart to år siden konstateret fruktosemalabsorbtion. Herefter undgik jeg fruktose for en kort periode, og tænkte ikke mere over det. For ca. et år siden havde jeg to voldsomme svimmelhedsanfald – den ene gang med voldsom afføring og opkast. Svimmelheden, manglen på koncentration, forvirrethed, oppustethed, følelsen af ikke at kunne tåle noget som helst har været meget fremtrædende det sidste års tid. Jeg er blevet undersøgt på kryds og tværs, fået psykologhenvisning, da lægen mente, det var stress, har selv investeret i dyre behandlinger, selvbetalte test og prøver er blevet undersøgt i udlandet. Ingen kan se en rød tråd i forløbet – sikkert fordi der ikke er mange, der ved ret meget om fruktosemalabsorbtion, som jeg tror, giver mig disse symptomer. For snart 6 år siden fik jeg en nakkemanipulation, som påvirkede både nerve- og fordøjelsessystem i svær grad – og jeg tænker, at det hele startede der og lige så stille er symptomerne blevet værre og værre. Men der er ingen – slet ikke i det etablerede system, som kan se en sammenhæng og forstå mine symptomer. Jeg forsøger nu med FOD MAP diæten, men det er et sejt træk, når der intet overskud er tilbage. Er jeg den eneste, der er så svært angrebet? Jeg kan forstå, at de fleste med diagnosen, “bare” er oppustede og generelt lidt utilpasse.
Nej Søs
Jeg er bestemt også meget svært angrebet, og kan nikke ja til mange af de ting du skriver, og mere til
Hej Anet,
Det er først nu, at jeg ser mit eget indlæg på denne side og dermed dit svar. Har du lyst til at fortælle lidt mere om dit forløb, symptomer og hvad du gør? KH, Søs
Hej Søs,
Min kæreste har samme problem og lige started hos umahro . dk , jeg ville prøve umahro hvis jeg var dig han er nok den der ved mest i Danmark om tarm sygdomme, og jeg ved mange har fået hjælp af ham.
Håber det er lidt hjælp
BESTE HILSNER
Niko