Frisk fisk indeholder som frisk kød næsten ingen biogene aminer. Men fisk fordærves meget hurtigt hvorved der dannes meget histamin.
Bliver fisk forarbejdet og nedfrosset hurtigt vil den ikke være belastet med histamin. Men hvis nedkølingen forsinkes eller hvis kølekæden brydes vil der ske en dannelse af histamin.
Specielt fisk med mørkt muskelkød danner hurtigt histamin: Tun, makrel, ørred og laks.
Marineret fisk bliver ekstra histaminbelastet på grund af både forarbejdningen og eddiken.
Saltning eller rygning af fisk medfører en øgning af histaminindholdet.
Fiskekonserves vil ligeledes have et højt histaminindhold.
I skaldyr (muslinger, krebs, rejer) kan der ligeledes ske en hurtig dannelse af histamin.
Målt histaminindhold i fisk og fiskekonserves | |
Næringsmiddel | Milligram(mg)/kg |
Fisk, friskfanget | 0 |
Fisk, fordærvet | Op til 13.000 |
Dybfrosset fisk | 0 – 5 |
Dybfrosset fisk, paneret | 0 – 7 |
Fuldkonserves (sardiner, tun) | 0 – 35 (1500) |
Makrel, røget | 0 – 300 |
Når man har fanget frisk fisk og har lavet den med det samme, hvor hurtigt skal man spise fisken?
Kan man gemme rester i køleskabet?