Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk, dvs livslang. Cøliaki udløses af nogle proteiner som findes i hvede, rug og byg. Populært kaldes disse kornproteiner for ”gluten”. Cøliaki er en autoimmun lidelse som kan opstå hos personer med en genetisk disposition for sygdommen.
Cøliaki kan opstå i alle aldre. De første symptomer kommer oftest i barndommen, men en del får først symptomer omkring 30 års alderen eller endnu senere.
Årsagen til at nogle personer udvikler cøliaki er endnu ukendt, men man ved at sygdommen pludselig kan bryde ud hvis modstandskraften er påvirket, f eks ved en infektion.
Når personer med cøliaki spiser mad med gluten skader proteinerne tyndtarmens frynsede slimhinde. Tarmens overflade bliver derved mindre og maden fordøjes dårligere, så alle næringsstoffer ikke bliver optaget som de skal.
Hvis en person med cøliaki spiser en glutenfri kost, heler tyndtarmes overflade og evnen til at optage næringsstoffer bliver langsomt normal. Hvis man igen spiser mad med gluten, bliver tarmen atter skadet. Selvom man ikke får symptomer af at spise små mængder gluten, kan tarmen godt blive skadet alligevel. Derfor er et meget vigtigt at personer med cøliaki spiser glutenfrit resten af livet.
Symptomerne på cøliaki kan være rigeligt tarmluft, tynde afføringer, vægttab og hos børn tillige dårlig trivsel med manglende tilvækst. Andre symptomer som jævnligt ses er ledsmerter, forstoppelse, træthed og dårligt humør. Hos voksne kan i nogle tilfælde også ses vægtstigning. Når sygdommen optræder senere i livet er symptomerne ofte mindre udtalte.
Diagnose:
Personer med cøliaki som spiser gluten har forhøjet indhold af bestemte antistoffer. Antistoffet transglutaminase kan måles i en blodprøve. Antistofferne afspejler hvor meget gluten der er i kosten, så derfor er det vigtigt at spise rigeligt med gluten før man skal have taget blodprøverne.
Målingen af antistoffer er vejledende for om man går videre til at tage en vævsprøve (biopsi) fra tarmen hvorved den endelige diagnose kan stilles, hvis der findes områder hvor tarmslimhinden er flad og uden frynser.
På en glutenfri diæt bliver tarmens overflade igen som før, sygdommen brød ud, men der går måneder før alt er normalt. Det tager længere tid hos voksne end hos børn.
Det er vigtigt at overholde diæten – også selvom man måske ikke umiddelbart får symptomer, når man spiser gluten. Hvis man spiser gluten, når man har cøliaki, er der nemlig en øget risiko for knogleskørhed og mangel på vitaminer og mineraler. Desuden er der en øget risiko for at få kræft i mavetarmkanalen. Holder man derimod diæten har man ikke større risiko for at få disse sygdomme end andre har.
Læs mere på
Ovenstående er uddrag fra Pjecen: Cøliaki og mad uden gluten. Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Du kan hente pjecen her: http://www.sst.dk/publ/Publ2010/CFF/Coeliaki/Coeliaki_09.pdf
Video links
Link til Aftenshowet om glutenintolerance
Link til foredrag af Alessio Fasano omkring glutenrelaterede lidelser
Pingback: Cøliaki, glutensensitivitet og histaminintolerance | Histaminintolerance