Hey alle!
Jeg sad lige tilfældigvis i dag og søgte lidt på nældefeber + snue på Google, da jeg havde læst en artikel, for nogle måneder siden, på Politiken, som nævnte en kvinde, der havde gået med en kronisk snue i flere år uden at lægerne kunne finde frem til årsagen. Og så dukkede denne hjemmeside op. Så jeg har brugt dagen på at læse en masse om fænomenet, og vil lige skrive om mine egne symptomer og oplevelser, i håb om, at I vil kunne genkende det og måske kunne give svar på, om jeg måske kunne have histaminintolerance.
Jeg er i skrivende stund en mand på 23 år, og jeg har haft symptomerne siden jeg var 16-17 år. Jeg er ikke sikker på, hvornår det præcist begyndte, men i 1-2. g i gymnasiet mindes jeg først at have været plaget af det. Det er nok bedst at jeg starter fra dengang.
I sommeren 2006 var jeg på Roskilde Festival, hvor det var meget solrigt og tørt i vejret. Der var som sædvanligt en masse urinstøv, som jeg gik og indåndede. Jeg kan ikke sige, om det har været en årsag, men jeg hostede en masse grøn slim under hele festivalen - og jeg har lige siden derfra gået med en løbenæse. I løbet af 2.g gik jeg derfor rundt hele tiden og snottede eller snøftede, og måtte forlade undervisningen stort set hver 20. minut for at tørre min næse. Jeg var i 3.g (halvandet år efter det var begyndt) til øre- næse- og halslæge for at få kigget på næsen, hvor jeg fik at vide, at det var unormalt at have en blokeret snotnæse uafbrudt. Hun så ligeledes med en kikkert, at jeg var helt blokeret i næsen. Derfra fik jeg udleveret en atrovent-næsespray, som jeg skulle forsøge mig med. Dette gav mig endvidere forkølelse, hver gang jeg benyttede den - min ellers klare gennemsigtige snot blev altså gul og jeg fik svige på grund af den.
Derefter fik jeg ikke taget mig meget sammen med at tage til læge, og gik sådan set rundt med næsten i nogle år. Jeg afsluttede gymnasiet, fik arbejde som pædagogmedhjælper - en skole som var klinisk ren, og hvor jeg ligeledes snottede. Jeg startede på højskole, og begyndte så småt at blive utroligt træt. Trætheden har jeg nok været ramt af længe, men på højskolen blev det meget tydelige, da jeg gik tidligst i seng og stod senest op, jeg pjækkede endda fra undervisning nogle gange, da jeg var meget træt om morgenen. Jeg sov dårligt, vågnede med blokeret næse og følte endda selv i weekenderne, at selvom jeg sov længe, så var jeg træt.
Efter højskolen flyttede jeg til København, og besluttede mig et år efter, som 21 årig, at tage til øre- næse- halslæge på Frederiksberg, for at få fundet en løsning på det. Han fandt imidlertid en cyste oppe i næsen, som vi først troede var en polyp. Jeg blev indskrevet på Rigshospitalet og fik den fjernet ved en operation, hvor det viste sig at være en cyste. Operationen hjalp dog ikke, og jeg fortsatte min allergi med næsen, og min læge skrev en recept til mig med Avamys, Binyrebarkhormon, som jeg har brugt lige siden i 2 år nu. Men det har kun hjulpet delvist eller næsten ikke, da jeg stadig slås med blokeret næse og løbenæse. Efter min operation har jeg været under en CTR-scanning for at tjekke, om jeg havde snot i bihulerne - hvilket jeg havde, men lægerne mente ikke at der var nok til at det havde nogen effekt på mig. De sluttede af med at fortælle mig, at jeg nok bare havde overfølsomme slimhinder og måtte leve med at have løbenæse resten af min tid.
Jeg har ikke oplevet én eneste dag siden de 16-17 år, hvor jeg har haft fri næse, der har hele tiden været blokeret et næsebor eller begge. Jeg har fået taget priktest og blodprøve, som begge ikke har vist noget som helst.
Nu hvor jeg har læst om histaminintolerance, har jeg måske også fundet ud af, at det ikke kun er næsen, som den er gal med. Jeg har stort set tyndmave eller hårdmave hver dag - det skifter. Jeg får ofte små angreb af nældefeber, eller røde plamager på kroppen, som forsvinder igen. Desuden er jeg som nævnt tidligere hele tiden træt og har ofte en mindre hovedpine.
Hvad angår symptomer, når jeg spiser mad, så føler jeg sjældent at det kommer efter mad, men at jeg har symptomerne hele tiden året rundt, kronisk. Det er kun, når jeg spiser is fra butikkerne at jeg får oppustet mave eller diarre. Desuden oplever jeg, hver gang jeg spiser på McDonalds, at jeg får en kraftig mavepine og kan ligge med diarre hele natten.
Jeg vil prøve at spise histaminfattigt den næste måned for at se, hvad der sker - for jeg føler i hvert fald at beskrivelserne omkring det, passer rigtig godt på mig. Og beklager den noget lange besked og takker hvis I har nogle kommentarer!
- K
|