Kommentarer

97 Responses to Kommentarer

  1. Lene Hald skriver:

    Hej, jeg er i gang med at undersøge om jeg har fået MCAS og derfor skal undgå histamin. Jeg er plaget af underlige symptomer som ekstrem svimmelhed, aktivitetsintolerence og vejrtrækningsbesvær (det startede med kraftig virusinfektion marts 20). Nu prøver jeg at undgå histamin holdig mad. Helt konkret er brød det værste for mig at undvære…. jeg kan se i kommentaren at rugbrød bør undgås – men at speltbrød er ok? Jeg kan få et virkelig lækkert speltbrød hos min bager – men det er bagt med surdej….. kan jeg spise det? Jeg er overordnet usikker på om min “sygdom” skyldes histamin intolerence, da jeg ikke pludselig får kløe, udslet eller en anden reaktion – jeg er bare generelt dårlig. Og det føles som om det er blevet lidt bedre siden jul hvor jeg udelukkede de mest histaminholdige fødevarer så som avocado, tomat, spinat, som jeg ellers spiste meget før. Men måske er det blot tiden der heler. Anyways… vil prøve low-histamine kost lidt endnu og se om det hjælper – men kunne godt lige bruget et par tips i forhold til former for brød, der er ok. Mange tak:)

    • Liselotte skriver:

      Hej Lene. Beklager det sene svar. Det er meget forskelligt hvordan man reagerer på brød, nogle reagerer på surdej, andre på gær og for nogle er det måske snarere en reaktion på hvede. Det bedste du kan gøre er at prøve dig frem med forskellige brødtyper og så observere om du reagerer forskelligt på dem. Hilsen Liselotte

  2. Jonna Odgaard skriver:

    Har lige fået konstateret histaminallergi/intolerance hos speciallæge. Fik udleveret en liste over histaminholdigefødevarer/frigørere, som er en kopi af listen her på siden. Fik derudover ingen information om baggrund, mekanismer mv. og var derfor vældig glad for at fine megen nyttig information på denne side. Stor tak for det. Jeg har et spørgsmål til listen: Der står “Tilberedt fisk (specielt lagret fisk). Hvordan skal det forstås? Menes der f.eks. fiskefrikadeller og anden tilberedt fisk, man køber? Eller fisk man selv tilbereder? Og er det al slags fisk? Og “lagret fisk” betyder det gravad fisk (laks, hellefisk etc.)?
    Jeg spørger, fordi jeg også har familiær forhøjet kolesterol og foreløbig har jeg – med held – fået kolesteroltallet ned alene ved diæt, uden medicin. Fed fisk sænker kolesteroltallet. Derfor har jeg spist en del fed fisk, både til frokost og middag. Også af klimamæssige grunde har jeg spist fisk flere gange om ugen i stedet for kød, så jeg vil gerne forstå, hvad det er for slags fisk, jeg skal undgå. Jeg har i årevis haft græspollenallergi og en blodprøve hos speciallægen viste, at jeg ligger 5 x over højeste normalværdi, så jeg skal også tage hensyn til krydsallergi for græspollen i kosten. Desuden blev jeg konstateret glutensensitiv, hvorfor lægen rådede til glutenfri kost. Så jeg skal altså overholde fire diæter – hvoraf flere er indbyrdes modstridende. Det bliver svært. 1) Histeminfri kost, 2) Krysallergi for græspollen, 3) Glutenfri kost, 4) Kolesterolfattig kost.

    • Liselotte skriver:

      Hej Jonna. Beklager det sene svar. Du skal være opmærksom på at fisk skal være så frisk som muligt og ikke røget, garvet eller lignende. Forarbejdningen giver smag og længere holdbarhed, men desværre også højt histaminindhold.
      Du kan også vælge at spise kapsler med fiskeolie for at få de vigtige omega 3 fedtstoffer. I forhold til græspollen, så mener jeg at det er visse grøntsager du skal undgå i rå tilstand, men kan spise dem kogte eller bagte.
      Jeg har selv histaminintolerance, salicylsyreintolerance, er glutensensitiv og spiser antiinflammatorisk kost (masser af grøntsager) på grund af autoimmun gigt. Det kan lade sig gøre, men det er besværligt, helt sikkert. Men når det fjerner symptomerne, så er det også det værd 🙂

  3. alice skriver:

    Jeg er på lowfod diæt, da jeg har fået konstateret irritabel tyktarm. Jeg har været på diæten i 4 uger og det har hjulpet på min diarre.
    Forleden aften fik jeg et par glas rødvin, og dagen efter havde jeg igen diarre.
    Kan jeg have histaminintolerance overfor rødvin ?

  4. Bent Nissen skriver:

    Jeg er ny på linien. Jeg søger hjælp til min kulde allergi.

  5. Vibeke Kræmmer skriver:

    Hej herinde jeg har histamin intolerence og lever kun efter den tilladte liste ang. mad og drikker kun vand og lidt grøn the. Mine symptomer vil ikke forsvinde og er nu på prednisolon og rupafin pga nældefeber udbrud. Jeg er nede på 42.6 kg og kan bare ikke tåle at tabe mig mere.
    Hvis man har systemisk Mastocytose bliver man så nødt til at være på fast medicin og hvordan får man en henvisning til OVH, det er jo der der findes specialister mht. denne sygdom.
    Er der andre herinde som ikke kan få styr på det, selvom i overholder kost planene ?
    mvh Vibeke

    • helene skriver:

      Kære Vibeke. Det lyder slemt, hvor er det hårdt. Men må jeg spørge, hvordan ved du du er intolerant når diæten ikke virker? Eller virker den i nogen grad? Bedste hilsner Helene

    • Ane Vibeke Kræmmer skriver:

      Hej igen.
      Jeg kan tåle iceberg og ris og kogt kød uden de helt store reaktioner, men ellers hver gang jeg putter noget i munden løber næsen og tunge og læber hæver selv om jeg tager ting fra den tilladte liste . Når der tages blodprøver er alle prøver fine, også alle allergi prøver. Så kan ikke helt se hvordan man lige kommer videre .,
      Kh Vibeke

      • Emilie skriver:

        Hej Vibeke
        Jeg har det som dig. Jeg kan ikke spise noget mad uden at reagere med hævede kirtler og svælg, og jeg lever af 3-4 forskellige fødevarer i en periode, inden jeg er nødt til at skifte til noget andet pga. Forværrede symptomer. Jeg vejede ligeså lidt, som du gjorde, inden jeg begyndte at tage allergimedicin. Jeg tager høje doser antihistamin og naturlige midler mod allergi året rundt, men alligevel er jeg voldsomt plaget af de andre symptomer og meget træt hele tiden. Jeg har prøvet daosin, men jeg synes ikke det hjælper det helt store. Er der sket en ændring/fremgang med din situation, siden du skrev herinde i 2017?
        Håber at du ser beskeden.
        Hilsen Emilie

  6. Pernille Nergaard skriver:

    Hej.
    Et voksent familiemedlem er hårdt ramt af intolerence overfor næsten alt
    Hun har konstateret PCOS, høfeber, laktoseintollerens, den er gal med frugt og nu også histamin. Lægen siger Nældefeber til hævelserne. Samtidig er fingre og tæer blålige og hævede ( huden revner til tider på fingrene) men det er vist ikke Raynauds syndrom. Der er bare afregning v kasse 1, når hun prøver lidt af det forbudte… Det griber noget ind i et ungt menneskes liv, når alt skal tjekkes m deklarationer og indhold. Jeg har læst flere steder om en god læge i Aarhus, husker ikke hendes. Avn, men der er vist lang ventetid.
    Vh Pernille

  7. Dorte Marcussen skriver:

    Jeg har læst i tidligere kommentarer at der er to der har observeret at deres HIT er forsvundet efter behandling med Dicillin (efter den i øvrigt i begge tilfælde var opstået efter en maveinfektion). Selv har jeg grund til at mene, at den meget svage HIT jeg har lidt af i mange år – rødvin i begyndelse, senere mandler, ost og tomater samt visse øl mm. kunne udløse symptomer mest i form af knopper og rødme i huden. I forbindelse med et brud i hånd der krævede kirurgisk indgriben blev jeg forebyggende behandlet med Diclocil (som er det samme antibiotika som Dicillin og som bekæmper Gram-positive bakterier). Nu mener jeg, at jeg er kommet min HIT til liv i hvert fald, hvad angår de fleste fødevarer – jeg har dog ikke prøvet rødvin endnu. Så måske min HTI har skyldes en infektion i tarmen/ubalance i tarmfloraen, der har medført for lav udskilles af enzymet DAO fra tarmen.

  8. LouiseR skriver:

    Hej
    Jeg er helt ny med histaminintolerance men har længe haft problemer med acetylsalicylsalsyre og salisylsalsyre. Jeg er ved at få styr på ny diæt omkring histaminintolerance men en ting kan jeg ikke afhjælpe. Om aftenen når jeg skyller ansigt i koldt vand og tager en fed creme på (uden parfume, benzoater, parabener, phthalater mm) blusser min ansigt rødt op og det svier – selv efter gode dage uden den store irritation. Nogle fif? Jeg har brug for creme da jeg er meget tør og får eksem med det samme uden den fede creme.

    • Helene Søgaard skriver:

      Er der vand i cremen, eller er det en ren fedtcreme?

    • Karin skriver:

      Håber du har løst problemet i den tid der er gået siden dit spørgsmål. Hvis ikke så havde jeg samme problem med meget tør hud og røde skjolder i ansigtet i mange år og fik til sidst diagnosen rosacea. Derefter stoppede jeg med at spise gluten, og min hud i ansigtet blev næsten helt perfekt og min tørre hud forsvandt. I dag bruger jeg Matas stribede carbamid creme 5 %, den fungere fint for mig. I en lang årrække tog jeg kæmpenatlysolie, som også har en god effekt på tør hud.

  9. Morten skriver:

    Hej.
    Andre der oplever problemer med frø, jeg gør med alle.. senest hørfrøolie til kød.
    Får ondt i maven af dem.

    Mvh Morten

    • Elin Henriksen skriver:

      Jeg får kraftig reaktion på hørfrø (kløe, rødmen) og også en del andre frø: sesam, chia, bukkehornsfrø, solsikkekærner, græskarkærner og alle typer nødder. Kan dog tåle mandler.

  10. Anna skriver:

    Hej herinde
    Jeg har ad flere omgange kigget på denne hjemmeside og tænkt over om det mon kunne være dét der forårsagede mine mange udbrud af rødme/eksem i ansigtet. Jeg har ellers overvejet om det kunne være rosacea, men min læge siger nej fordi rosacea er kendetegnet ved karsprængninger som jeg tilsyneladende ikke har. Og graden af rødmen er i hvert fald relateret til den mad jeg spiser/drikker, særligt ved alkohol og chokolade kommer der en reaktion lige med det vuns. Mine udbrud kommer aldrig om morgenen efter morgenmad, nogle gange midt på dagen og som oftest er det om aftenen efter aftensmad. Det virker som om at min ‘tolerance’ er lavere senere på dagen, kunne det mon være et tegn på histamin-intolerance? Altså at indholdet af histamin man indtager over dagen bliver ‘lagt sammen’/akkumuleret sådan at der efter en rimelig histamin-fattig aftensmad alligevel kan komme en reaktion? (hvis der er blevet spist histaminholdige fødevarer til morgenmad, frokost..).
    Jeg har haft meget svært ved at se et mønster i forhold til bestemte fødevarer og så den brændende og pludselige rødme, der kan opstå efter jeg har spist :/ og jeg er også testet negativt for decideret fødevareallergi (hos Anne Buus).
    – nå, så det virker i hvert fald som et forsøg værd at prøve diæten!! Tak for hjemmesiden 🙂

    • Anna skriver:

      Og er der forresten andre herinde der har høfeber oveni? Jeg tænkte nemlig om en ret kraftig allergi overfor pollen kunne være en årsag til at man udvikler en intolerance overfor histamin??

      • helene skriver:

        Hej

        Det har jeg også tænkt. Jeg er ny her, men gammel erfaren pollen og pelsdyrs og alt muligt andet -allergiker – og døjer med mange fødevarer. Er lige begyndt på histaminfri kost og oplever indtil videre effekt på både øjen og håndeksem. Fingers crossed. Men har du mon fundet ud af mere ang. dit spørgsmål?

    • anne krarup skriver:

      Hey Anna, jeg har det ligesom dig, reagerer også pludseligt på ingefær og chokolade omkring munden og halsen. Kh Anne

  11. Marcus skriver:

    Hej

    Er der en grænse for hvor gammel man skal være?

    Min venindes lidt overvægtige barn, som både er meget høj og kraftig af sin alder, havde nemlig snakket om denne kur. Men er hun gammel nok? Kan det skade noget? Hun er 14 år gammel…

    • Liselotte skriver:

      Der er ingen risiko ved at følge kuren i en måned for at se om det kan fjerne nogle af symptomerne. Hun kan evt nøjes med at fjerne de mest histaminrige fødevarer fra kosten. Herefter skal hun prøve at genindføre fødevarerne igen en efter en, for at se om hun reagerer på dem.

  12. Elizabeth Højlund Andersen skriver:

    Jeg har ikke læst alt hvad der står på siden her, men jeg kender til histaminintolerance, reagerer med migræne opkast og har levet med det i 35 år. Har for 14 år siden fået fastslået at jeg havde lactose-intolerancens, og i årene undgik jeg mælke produkter, uden de helt store ændringer med migrænen,— lige indtil jeg her for 4 måneder siden besøgte lægen Anne Buus i Ryesgade 31 i Århus, som rådede mig til at prøve at undgå gluten. Jeg har pludselig fået et andet liv, det er noget med at tyndtarmen (på 6-7 m.) har været skadet og flimrer hårene havde lagt sig ned, så man ikke modtager det man spiser på den helt rigtige måde, man kan læse om det. Men jeg tåler praktisk taget alt nu, og der er kun gået 4 måneder, røget fisk, hvidvin og lidt rødvin, chokolade, jordbær jamen jeg kunne blive ved, jeg er meget overrasket og meget glad. Jeg spiser ikke i store mængder, jeg overspiser ikke,— jeg tåler også mælk, ost, creme fraiche. Så har jeg altid døjet med kolde fødder og hænder, ikke kun om vinteren, og nu ja de er blevet varme og tilpasse. Jeg undgår hvede, rug og byg og kikker deklarationerne igennem, men er ikke fuldstændig perpleks, f.eks. er der nok lidt mel i spegepølsen eller leverpostejen måske også i sneakers, jeg mærker lidt luft i maven, og så er det det. Jeg kunne godt være meget mere omhyggelig, og nu hvor resultaterne er kommet så hurtigt, så kan jeg virkelig ha´mod på at blive ved, og jeg bliver ved, det er helt sikkert for livet er meget bedre lige nu, for jeg tåler maden. Sidder lige nu og svælger i Sonja Margrethe Jensens Kogebog om Kogekunst for følsomme maver, der er meget om glutenfri mad, og som hun kan bage, helt fantastisk uden de traditionelle kornsorter. Madforlivet.com hjemmesiden er også med Glutenfrie opskrifter, men Sonjas bog er noget for sig meget meget bedre. Held og lykke til alle jer derude, jeg vil så gerne hjælpe.

    • Hanne Jochumsen skriver:

      Hej Elizabeth

      Jeg stødte tilfældigt på dit indlæg i dag og fandt det meget interessant 😉 men jeg tænkte på hvad med rugbrød, bager du selv alt dit rugbrød ?
      Jeg døjer med irriteret tarme, og har fået konstateret laktose intolerance og bruger derfor sojamælk når jeg laver havregrød om morgenen og har engang fået lavet en irisanalyse hvor jeg fik at vide at sukker og hvedemel skal jeg holde mig fra. Derfor bruger jeg kun hvedemel, men sukker har jeg svært at holde mig fra. Men lige nu er jeg villig til at prøve alt, fordi jeg har så meget utilpashed i kroppen . Venlig hilsen Hanne Jochumsen

  13. Sarah Emilie skriver:

    Hej herinde.
    Jeg tænkte på, om der er nogen, som har god/dårlig erfaring med indtagelse af Probiotika i forhold til en Histaminintollerance?

    Mvh. SE

  14. Lone Bek skriver:

    Jeg får oppustet mave og ondt i maven af mange rosiner, men kan godt spise lidt, som for eksempel i en portion muesli engang imellem. For variationens skyld tager jeg indimellem en smule i min daglige havregryn.

  15. Else Marie skriver:

    Hej

    Er der nogle, der har erfaringer med rosiner?

    mvh

    Else Marie

  16. Elisabeth Toft skriver:

    Kære alle
    Jeg startede på diæten for knapt en måned siden og jeg har det rigtig godt. Det skal lige siges at jeg aldrig har haft maveproblemer, det har mere været hovedpine, eksem, træthed, hævelser ved øjnene og overlæbe osv. Og da jeg stoppede med hormoncremer mod eksemen står det slemt til i ansigtet.
    Siden jeg startede på diæt har jeg ikke haft migræneagtig hovedpine en eneste gang hvilket er højst usædvanligt og det er fuldstændig fantastisk. Men min eksem blev tilgengæld forværret og hævelserne om øjnene var meget mere voldsomt og jeg tror at det var fordi jeg skrudede gevaldigt op for indtagelsen af havregryn, mælk osv. Så et par uger inde i diæten droppede jeg gluten og mælkeprodukter og kaffe. I øvrigt supplerer jeg med høj dosis af kæmpenatlysolie og fiskeolie og Dvitamin inspireret af læge Jerk Langer. Selv om huden reagerer langsommere en hovedet så mærker jeg endelig en forbedring. Langsomt kom hævelsen på øjelågene og læben til at gå væk og følelsen af prikkende allergisk reaktion forsvandt. Nu har jeg endelig lyst til at kysse min mand rigtigt….
    Jeg ved godt at dette stadig er nyt og eksperimenterende. Alligevel ville jeg gerne dele mine oplevelser hvis der er nogen i samme situation som mig.
    Om jeg rent faktisk lider af fødevaremigræne og hudproblemer fremkaldt af mel/mælk er jeg ikke klar over, men mit liv er forandret og jeg går aldrig tilbage til spegepølse, rødvin, røde bøffer og chokolade til kaffen.
    Mvh Elisabeth

  17. Sissel skriver:

    Hej
    Er der nogle der har haft erfaring med at gå til naturlæge, i forbindelse med histaminintolerance?

  18. Bente Jarmon skriver:

    Ayoe skriver den 25. april at hun blev syg af sukkerfrit slik.
    Det kan være fruktose malabsorption. Sukkerfrit slik indeholder ofte en kombination af fruktose og et eller flere -oler, fx. sorbitol, xylitol o.s.v.
    Jeg, og en af mine sønner, har selv oplevet at blive meget syge af diarre efter at have spist sukkerfrit slik. Siden har der vist sig, at jeg har fruktose malabsorption. Jeg har desuden laktoseintolerans og måske også en svag histaminintolerans. Når jeg piller de store problemer af, kommer der nogle småting frem, som ikke kan forklares med de intolanser, jeg allerede har styr på.
    Det skal ikke forstås sådan, at histaminintolerans er en lille ting, min er bare ikke så stor.

  19. Elisabeth Toft skriver:

    Hej alle
    Jeg er igang med 4 ugers diæt og jeg kan simpelthen ikke finde ud af om stempelkande- kaffe er ok eller ej. Jeg synes at der er uenighed på nettet om lige netop dette.
    Hvad er jeres viden om det?
    Mvh Elisabeth

    • Liselotte skriver:

      Hej Elisabeth
      Kaffe skulle være OK hvis du bare har histaminintolerance, men hvis du også reagerer på salicylsyre så skal du også passe på med kaffen. Nu hvor du har været på diæt i et stykke tid har du forhåbentligt mærket en bedring. Prøv at undvære kaffe i nogle dage, og så test med en enkelt kop eller to og se om du får en forværring. Jeg har ikke læst om stempelkaffe skulle være værre en filterkaffe, men jeg kunne forestille mig at der trækker flere stoffer ud i stempelkaffen der konstant er i kontakt med bønnerne. Liselotte

  20. Elisabeth skriver:

    Så er jeg gået igang med diæten for at se om der skulle være en sammenhæng mellem kronisk bihulebetændelse, astma og nedsat lungefunktion, eksem, flushing, rødme, løbende øjne, nysen, migræneagtig hovedpine, træthed, lysfølsomhed og svimmelhed….
    Håber at dette kan give nogle svar!
    Elisabeth

  21. Ayoe skriver:

    Jeg ‘diagnosticerede’ mig selv for et par år siden, eftersom jeg havde en tendens til altid at få meget kraftige mavesmerter/luft i maven/opkast, når jeg havde indtaget enten rødvin eller spegepølse.
    I dag kan jeg indtage små mængder spegepølse regelmæssigt, men holder mig helt fra rødvin og øl. Derudover har jeg en mistanke om, at jeg også er intolerant overfor kunstige sødestoffer, så dem holder jeg mig også fra, eftersom jeg engang kom på hospitalet til observation for blindtarmsbetændelse efter at have indtaget en lille pose ‘sukkerfrit’ slik. Symptomerne gik heldigvis over inden for et halvt døgn.
    Både min mor og jeg er også allergiske overfor bistik og jeg overvejer om det kan hænge sammen med denne histaminintolerance..?
    Men derudover kan jeg indtage hvad jeg vil, uden at opleve problemer, men jeg synes det er godt at der er lavet en forening til at gøre opmærksom på ‘problemet’ og jeg vil bestemt opsøge min egen læge med henblik på at blive undersøgt af en allergilæge.
    Mvh Ayoe

  22. Elisabeth skriver:

    Hej alle.
    Jeg er nemt forvirret.
    Har jeg det eller overhovedet ikke.
    Nedsat lungefunktion, astma, eksem, måske rosacea( lægerne er ikke sikre men jeg rødmer efter fysisk aktivitet, vin, eddike, følelsesudbrud osv), udslæt små røde prikker på overkroppen, hovedpine der kan vare flere dage og er uudholdelig, er blevet opereret for kronisk bihulebetændelse og var af den grund tilstoppet i næsen hele tiden( dette er væk nu da der er blevet lavet fri passage ). Jeg spiser stort aldrig mel, ris, kartofler og mælkeprodukter. Men jeg har ikke maveproblemer….?!?
    Er der nogen der kan fortælle mig om jeg er på vildspor her?
    Med venlig hilsen
    Elisabeth

    • Liselotte skriver:

      Hej Elisabeth
      Jeg kan genkende mange af dine symptomer, og det er ikke alle histaminintolerante der har maveproblemer. Jeg har selv døjet meget med astma og kroniske bihulebetændelser, jeg er selv blevet opereret 4 gange over en 10 årig periode for at få luft gennem næsen.
      Jeg har en kombination af acetylsalicylsyreintolerance og histaminintolerance, dvs jeg reagerer også på smertestillende medicin af NSAID typen (albyl, kodimagnyl, ipren osv). Acetylsalicylsyreintolerancen er ofte forbundet med astma og problemer med bihulerne, så prøv også at læse under punktet Andre fødevareintolerancer.

      • Elisabeth skriver:

        Tak for svar
        Hvordan får man stillet en evt disagnose? Jeg har nu hovedpine igen, det er så uoverskueligt…
        Min lungespecialist ville lave en histamin-release test.
        Mvh Elisabeth

        • Liselotte skriver:

          Hej Elisabeth
          Ved en histamin-release test bliver der taget en blodprøve, hvorefter man undersøger om de hvide blodlegemer frigiver histamin overfor de stoffer som lægen mistænker at du reagerer allergisk på. Det er altså en test for ægte allergi, men den vil ikke vise om du har histaminintolerance. Der findes blodprøvemålinger for diaminoxidase i blodet, men de udføres sjældent herhjemme og er ikke altid retvisende for om man har histaminintolerance (se evt HIT medlemsmagasinet). Det bedste du kan gøre er at prøve eliminationsdiæten i et par uger og se om du har effekt af den.
          Hilsen Liselotte

  23. Anne Christine skriver:

    Hej
    Jeg har netop set indslaget i Aftenshowet og er blevet opmærksom på denne forening. Super, at I har startet den! Jeg har selv histaminintolerans og haft det hele livet. Min mor har fortalt om, at jeg som lille elskede torskerogn, men kun nåede at spise et kvart stykke rugbrød med torskerogn, før jeg måtte ud og kaste op – men så var jeg også klar til at spise et stykke mere, med efterfølgende opkastninger… 🙂 Men jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt som mange af jer andre, da jeg udelukkende reagerer kraftigt ved fisk, skaldyr og boghvede. Sjældent reagerer jeg også en smule på tomater – især soltørrede – meget lagrede oste, men heldigvis ikke chokolade 🙂
    Til gengæld fungerer antihistamin, hvis uheldet er ude, ligesom DAOsin er fantastisk.
    Jeg ville blot melde min ankomst i forummet og anerkende det store stykke arbejde, I gør! Det var et godt indslag i Aftenshowet, som forhåbentlig sætter lidt gang i forskning i Danmark – eller i det mindste gør, at histaminintolerans bliver en smule mere anerkendt. Det kan være svært at forklare, at man lider af noget, som i Danmark ikke kan diagnostiseres, og at man derfor desværre ikke kan spise den mad, der er blevet forberedt.
    Hilsen
    Anne Christine

  24. Nana skriver:

    Hej, jeg er ny her og ved ikke om det er histaminintolerance jeg har, men synes det giver mening.
    I december fik jeg en ret voldsom allergisk reaktion med tillukket næse, hævet tunge og hals, efter en julefrokost med sild, æg, rullepølse, sylte m sennep og laks. Siden har jeg reageret på samme måde med emmentaler og 3 liter eddike, jeg havde stående til afkalkning i køkkenet. Jeg har haft milde reaktioner ved bl.a. spinat, valnødder, parmesan, boullion og en pizza med parmaskinke. Til gengæld har jeg spist sushi uden nogen reaktion..?
    Jeg har kontaktet både læge og vagtlæge uden nogen egentlig reaktion eller videre test, andet end det var godt jeg vidste jeg skulle tage Benadryl. Jeg har tidligere fået taget priktests, der ikke har vist noget, og en laktose test, som også var helt iorden.
    Nu har jeg så læst en hel masse om histamineintolerance og jeres fanstastiske hjemmeside her, tak for den! Jeg har opdaget, at jeg gennem flere år har haft mange symptomer, der kan forbindes med histaminintolerance. I ca 10 år har jeg haft irriteret tyktarm, fik movicol med virkeligt dårligt resultat a la syreafføring, så jeg begyndte i stedet at spise meget fuldkornsbrød (har aldrig været den store fan af brød) og har altid spist mange grøntsager, men intet har hjulpet på maven, den er blevet ved med at være tilstoppet og hård, rumlende og i perioder meget afgasningsvillig.. Jeg har efterhånden vænnet mig til kun at spise ét ordentligt måltid om dagen: aftensmad, fordi jeg bliver så ekstremt træt når jeg har spist. Jeg er generalt bare ekstrem træt hele tiden, jeg sover nemt 10 timer i døgnet trods mine 32 år. Min næse har også været tilstoppet de sidste par år, fik en næsespray med binyrebarkhormon som hjalp ligeså lang tid som den smagte dårligt. Benadryl har hjulpet væsentligt. Jeg har stort set altid hævede øjne, min hud kløer tit, har bitte små blister, men ikke egentligt udslæt. De sidste 5 år har jeg nogle gange reageret på rødvin med at svulme kraftigt op i fingre og tæer, men der har jeg tænkt på sulfit allergi. Jeg er meget svimmel tit, men jeg har også en øjensygdom, der giver synsforstyrrelser, så jeg ved ikke..
    Siden teenageårene har jeg været hyper sensitiv overfor shampoo, cremer, sminke, rengøringsprodukter og pulvercremet på kondomer. I skriver ikke noget om det herinde, så jeg ved ikke om det kun er mig eller det også kunne have forbindelse til en histaminintolerance?
    Jeg ville rigtig gerne undersøges, men har meget dårlige erfaringer med både læger, medicin og alternative ting, så håber jeg på et tidspunkt kan finde en Anne Buus i Københavns området. Er der nogle, der kan anbefale nogen?

    Jeg faldt over denne ’e-bog’, oversat fra tysk til dansk om fødevarerintolerance/histaminintolerance – den er meget letlæst og ikke så allergi-teknisk svær som så meget andet http://godthjaelp.dk/rikke_godthjaelp_histaminbog-dk.pdf
    og en meget detaljerede histamin tabel på engelsk og tysk http://www.histaminintoleranz.ch/en/download/SIGHI-FoodCompatibilityList_HIT.pdf , så ville lige dele det.

    -Nana

    • Liselotte skriver:

      Hej Nana

      Dine symptomer og de fødevarer du reagerer på kunne meget vel skyldes histaminintolerance. De mest almindelige symptomer på histaminintolerance er tillukket næse, maveproblemer, hovedpine og hududslet. Hævede øjenomgivelser samt opsvulmede fingre og tæer kan også være en del af histaminintolerancen, jeg oplever selv begge dele når jeg spiser fødevarer jeg ikke tåler, som f.eks chokolade.

      Det er ikke alle fisk man reagerer på, og frisk fisk skulle være OK, så hvis din sushi var lavet af gode friske ingredienser var det måske derfor du ikke reagerede?

      Du har ret i, at vi ikke skriver så meget om sensitivitet for shampoo, cremer mm. For mit eget vedkommende er jeg også meget følsom overfor både rengøringsprodukter, sminke og cremer, og på det sidste har jeg måttet udskifte min shampoo til en meget mild babyshampoo, jeg var ved at gå til af kløe i hovedbund og på hals efter hver hårvask. Jeg reagerer også på salicylsyre og benzosyre som i høj grad tilsættes til cremer og shampoo, og har tænkt at det var årsagen til min reaktion. Men på det seneste har jeg læst på engelske Facebookgrupper at en del af de histaminintolerante også er hypersensitive over for mange ting, så det kan også være histaminintolerancen som spiller ind her.

      Tak for dine links, jeg fører dem også over på siden med nyttige links. Den hjemmeside hvor du fandt tabellen tilhører den sweiziske histaminintoleranceforening og det er den mest informative hjemmeside om histaminintolerance som findes. Nogle af siderne er også oversat til engelsk og det kan helt sikkert anbefales at læse mere om histaminintolerance her, dog er den lidt teknisk svær på nogle områder.

      Jeg har desværre ikke kendskab til allergilæger med interesse for histaminintolerance i Københavnsområdet, men måske er der andre der kan hjælpe?

      Hilsen Liselotte

      • Nana skriver:

        Hej Liselotte

        Tak for dit hurtige svar.

        Jeg havde i første omgang kun set på histaminintolerance og blevet lidt overvældet dér. Jeg har jo levet af histaminer, kun risengrød som histaminfri ret var blandt mine opskrifter. Jeg er 10 dage inde i en forholdsvis histaminfri diæt – alt efter hvilken liste man bruger, en anden liste end den fra Schweiz siger at der er meget i broccoli men lavt i bønner… Men jeg synes min krop er meget mere frisk og jeg kan spise uden at blive træt, det er rart. Til gengæld er min mascara et absolut no-go nu!

        Nu har jeg så været inde og læse om salicylsyre. Hold da op!! Jeg har tjekket alle mine produkter i dag og det passer simpelthen helt utroligt godt sammen!! Jeg er målløs! Jeg kender så godt det med ulidelige kløen efter shampooer – jeg har prøvet alt, økologisk, astma og allergi testet, svanemærket osv. uden succes. Jeg har heldigvis fundet et godt mærke mht cremer og har lige set at de også har shampooer, så det skal undersøges! Skal nok give dig besked, hvis jeg har held med det 😉 Jeg har også haft problemer med ibuprofen og kodimagnyl.

        Madmæssigt har jeg en fornemmelse af at det meget handler om doser hos mig – og måske er bægeret bare helt fyldt op. Jeg vil have meget svært ved også at skulle undgå frugt, men jeg må prøve mig frem. Ang. sushi så er det et meget godt sted, jeg får det fra, elite-mærket og stedet er bare pænt og rent – så det vil være skønt som fast food en gang imellem.

        Jeg ved ikke hvad jeres politik er herinde mht at skrive om eller anbefale specifikke produkt mærker, så jeg har undladt at gøre det selv, men ville høre om du havde haft held med nogle mascara’er? Eller vi kan tage den under salicylsyre forklaringen…

        Ja, den schweiziske hjemmeside er rigtig god, trods jeg kun forstår den engelske del – jeg er hel vild med deres logo. Overvejer at anskaffe deres opskrifter (tyske fødevarenavne er tit nemmere at forstå end de engelsk, dejligt germansk fællesskab dér), er der måske nogle, der har gjort det og kan dele erfaringer?

        Mth til intolerance-venlige læger i Kbh-området må jeg lede videre, men det vigtigste er dog at man selv får det godt og det har denne hjemmeside givet mig et stort håb for! Tak igen!

        -Nana

  25. Pia skriver:

    Hej! Jeg faldt lige over den her side og har virkelig siddet måbende. Jeg har altid reageret med hududslæt og “varmeanfald”, hvor jeg har problemer med at få vejret efter jeg drikker vin. Når jeg spiser tun på dåse har jeg også problemer med at trække vejret og ved tomatsovs fra dåse, ananas fra dåse, brød og chokolade får jeg hævede øjenlåg og lige for tiden klør min hud ufattelig voldsomt. Jeg har været ved lægen og har ikke vidst hvad det har kunnet skyldes. Jeg blev konstateret for asthma, underlivsbetændelse, selvom han ikke kunne finde nogen bakterier og undrede sig over at jeg havde smerter, blev testet på laktose, på gluten, mavesår, selvom jeg så heller ikke havde det, at jeg skulle have en rektoskopi fordi jeg går på toillettet ufatteligt ofte osv. osv. osv.
    Så faldt jeg lige over den her side, og det lyder som om jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Jeg skal til lægen i morgen og nu har jeg da bare tænkt mig direkte at spørge ham om han ikke kan tjekke mig for histaminintoleranse.
    Hold da op. Jeg er virkelig helt målløs og på en måde også glad hvis den her side lige har givet mig svaret på hvorfor jeg har haft det sådan i alle de år 🙂

    • Liselotte skriver:

      Hej Pia
      Det kunne meget vel være histaminintolerance du lider af. Du skal være forberedt på at der er mange læger som ikke kender til denne intolerance og samtidig er der ikke standard blodprøver som kan teste for histaminintolerance. Den bedste metode at teste det på er at holde en diæt med histaminfattige fødevarer i 4 uger og herefter at genindføre fødevarerne gradvis og så observere reaktionerne.
      Sig endelig til hvis du spørgsmål til histaminintolerance.
      Hilsen Liselotte

      • Pia skriver:

        Det var histaminintolerance. Blev sat på kur i 4 uger og følte mig super frisk og havde ufatteligt meget overskud og nu spiste jeg brød og drak kakao for et par dage siden og det resulterede i at jeg sov 21 timer i træk og stadig var ufatteligt søvnig da jeg vågnede, følte at alt var anstrengende og havde ekstremt hævede øjne og udslæt over hele kroppen 🙁 Nu får jeg anti-histaminer og har bestilt noget diasin. Det var virkelig en dejlig følelse af at have så meget overskud og ikke at have problemer med at stå op om morgenen. Er histaminintolerance noget der også kan forsvinde igen? Hilsen Pia 🙂

        • Liselotte skriver:

          Hej Pia. Dejligt at høre at du fik så god effekt af kuren. Jeg kan genkende din beskrivelse af pludseligt at have overskud og energi igen, og så også den nedtur og trærhed når man får spist noget man ikke kan tåle. Nu efter de 4 ugers kur skal du jo til at teste de forskellige fødevarer og det ser ud til at kakao er en af dem du skal holde dig fra.
          jeg tror det er forskelligt om man slipper af med histaminintolerancen, det kommer også an på årsagen. Hvis den skyldes en midlertidig tarminfektion eller medicin der binder DAO, så vil man komme over det når infektionen går over eller medicinen udskiftes. men der er også nogle som fortsætter med at have HIT men i forskellig grad. Jeg kan feks spise tomat og bacon idag, men jeg tror ikke at jeg kommer til at spise chokolade igen, det reagerer jeg alt for kraftigt på. Men hvis du generelt spiser histaminfattigt så vil du lige så langsomt stabiliseres og efterhånden hæve din tærskel for hvornår du reagerer og hvilke fødevarer du kan spise lidt af.
          Hilsen Liselotte

  26. Jytte skriver:

    HIT der blev væk!
    Jeg har oplevet noget mærkeligt, og ved ikke lige hvor jeg skal fortælle om det?
    Set i bakspejlet har jeg gennem mange år oplevet histaminintollerens og arbejdede/holdt et års tid med diæten, antihistamin, Daosin osv.
    Sidste år til jul og henover nytåret skulle der intet histaminholdigt i kosten til, før min krop reagerede. Virkelig deprimerende i jul og nytår med de mange fristelser på bordene.
    I januar søgte jeg læge for en langvarig betændelsestilstand/udslæt omkring munden. Startede med Fucidinsalve uden virkning og fik så en kur med tbl. Dicillin på 10 dage. Udslettet forsvandt og med tiden opdagede jeg, at det samme var min HIT! Jeg fik ikke reaktioner som tidligere og blev mere og mere modig. Idag spiser jeg normal kost og har kun et par gange oplevet ganske lidt kløe.
    Igår var jeg glad til kontrol hos Anne Buus i Århus, der opfordrede mig til at fortælle om dette.
    Jeg fik under en rejse til Egypten for 10 år siden en voldsom maveinfektion og og høj feber og blev behandlet med antibiotika af den lokale læge. Jeg var stadig syg, da jeg kom hjem, men feberen svandt. Min mave var længe, længe helt i udu, og jeg kontaktede min egen læge for, om jeg skulle undersøges, hvilket hun ikke mente. Efterfølgende og måneder senere endte jeg op med kronisk obstipation, som blev undersøgt bl.a. med markør u.s.. Der var manglende peristaltik helt op i tyndtarmen. Jeg fik Movicol som behandling/tarmskyldningsapparatur og ikke andet, men har efterfølgende langsomt selv arbejdet med at få en bedre tarmfunktion med HUSK og ændret kost. Men samtidig begyndte mine HIT-symptomer.
    Da de nu er forsvundet, tænker vi, om jeg kan have haft en infektion fra dengang til at husere i tarmen, som Dicillinen har slået ihjel? Eller hvad mon forklaringen kan være?
    Jeg håber selvfølgelig, at det holder.
    Kh Jytte

    • Inge skriver:

      Har lige opdaget denne gode hjemmeside fra Histaminintolerence Foreningen.
      Det er så underligt….eller måske ikke så underligt!
      Efter at have læst indslagene faldt jeg over dit, som jeg synes ligner min “sygehistorie” meget, derfor vil jeg fortælle min historie her:
      Jeg var i Egypten for 8 år siden. Fik en enorm maveinfektion med feber under sejlads på Nilen. Efter en uge måtte jeg søge læge. Fik antibiotika Ciprobay i 5 dg. + Smecta til at stoppe diareen. Lige siden har min mave ikke været normal. Få måneder efter vi kom hjem startede min “trykken” under det nederste af ribbenene (tyktarmen). Siden har jeg gennem årene været til min læge adskillige gange og endt med at få den besked at det er irritabel tyktarm, og det må jeg bare lære at leve med. Har fået undersøgt tarm og mave.
      Lidt senere fik jeg sår om munden, som dog gik væk med Fucidin salve. Så fik jeg total forstoppelse et par gange, som jeg kæmpede med med div. aff. midler fra lægen. Mine øjne blev mærkeligt indfaldne begge gange, som varede i nogle dage.
      Efterhånden er gasudviklingen blevet værre og værre. Hver gang jeg har spist noget, bulner maven ud min krop føles gasfyldt og det bevirker at jeg hoster og hoster. Har forsøgt at udelukke gluten og lactose.
      Nu har jeg for 1/2 år siden søgt en privat læge og fået markørundersøgelse og er nu på peristalticfremmende medicin og aff. midler. Det har desværre ikke hjulpet.
      Nu læser jeg så om histaminintolerence og finder så mange ligheder med mine symptomer. Jeg undrer mig så over at de er begyndt efter turen til Egypten…ligesom dine.
      Nu vil jeg tale med min læge om histaminintolerence, men frygter at hun ikke ved noget om det. Ellers vil jeg nu prøve med diæt.
      Jeg får også helt lyst til at prøve en penicellinkur med Dicillin som (måske) har hjulpet dig.
      Håber du stadig har det godt.
      Kh Inge

      • Jytte Berg skriver:

        Kære Inge.
        Tak for respons.
        Det var dog et utroligt sammenfald. Så utroligt, at jeg synes, vi skal i kontakt med hinanden. Måske kan jeg hjælpe dig videre fra, hvor du er nu, og måske kan vi sammen finde nogen, som ved noget om tropemedicin, eller hvad ved jeg???
        Håber at høre fra dig, og vi kan jo så fortælle her om resultatet.
        KH Jytte

    • Hanne Mathiasen skriver:

      Jeg har en lignende oplevelse. Som 12 årig blev jeg behandlet for bylder på balderne. Disse forsvandt men eksemen ved endetarmsåbningen ville ikke læges. Gennem over 20 år har jeg smurt med div cremer uden effekt. Levet med kløe spec om natten. Så fik jeg læst på nettet om Imupro som hjalp mig med at få sendt en blodprøve til Tyskland, hvor de her så at jeg lider af histaminintolerance og har intolerance for mælk og spec æg. Ved at ændre min kost samt tilskud af B6 og zink fik jeg det gradvist bedre og syntes jeg kunne holde det på et tåleligt niveau. For 1,5 år siden skulle jeg behandles med Dicillin efter at have født og siden har jeg været eksemen kvit. MEN efter 1. Vaccine med HPV udviklede jeg ca 1 uge efter bumser i ansigtet og stille og roligt vendte eksemen tilbage og kan selvfølgelig mærker at når jeg indtager histaminholdige fødevarer klør det! Skal til læge på mandag og er meget spændt på hvad hun siger!

  27. HeidiBrR skriver:

    Jeg kan ikke forstå, at fuldkornshvedemel indeholder histamin, mens grahamsmel ikke gør. Når jeg læser bagpå melposerne i Brugsen, er indholdet det samme mht skaldele osv. Det er kun formalingsgraden, der er forskel på…

    • Liselotte skriver:

      Hej Heidi.
      Fødevarelisten med detaljer over meltyper stammer fra Rigshospitalet. På lister jeg har fundet på forskellige udenlandske hjemmesider om histaminintolerance er der ikke den samme skelnen mellem meltyper.
      Mit råd er at du skal prøve dig lidt frem og så lægge mærke til om du får symptomer af de forskellige melsorter. De fleste af os med histaminintolerance har under alle omstændigheder et individuelt reaktionmønster på de fødevarer som ikke har højt indhold af histamin, men ligger i middelgruppen.
      For mit eget vedkommende skal jeg mest være opmærksom på ikke at få for meget hvedebrød i løbet af dagen, men jeg kan samtidig godt spise begrænsede mængder af fuldkornsmel, grahamsmel og rug, så jeg varierer meget. Hvis jeg får for meget brød (max 3 skiver fordelt på dagen) bliver jeg ekstremt oppustet og får nogle gange diarre.
      Hilsen Liselotte

  28. Pia skriver:

    Hej.

    Det er længe siden jeg har været her, men jeg døjer stadig med hævede øjne. Jeg bliver nu mere og mere sikker på at det er vinen, både rød og hvid, da jeg faktisk ikke undlader at drikke et glas eller to i weekenden.
    Men jeg er en stor og passioneret te-drikker, og elsker smagen og den nydelse det giver mig at sidde med et stort krus dampende te. Jeg elsker at eksperimentere med nye slags, men kan ny se, at det kan være en dårlig ide med både sort og grøn te. Er der nogle der har gode erfaringer med hvid te?
    Jeg spiser knækbrød hver dag, bagt kun på rug, og det er måske også en kilde til mine hævede øjne. Jeg er ofte helt enormt træt og har smerter i hele kroppen, som ikke er blevet diagnotiseret endnu, men jeg er ved at blive udredt og håber at Glostrup vil tage mig.
    Er der nogle der har gode ideer til noget varmt jeg kan drikke, når jeg ikke kan li kaffe og ikke er helt glad for hvedemel?
    Venlig hilsen Pia

    • Pia Skadhede skriver:

      Hej – Jeg kender til dine symptomer. Og ja vin og alm te er direkte gift for mig. Hvis jeg har lyst til lidt alkohol, drikker jeg fransk æblecider. Prøv Rooibush te, den har jeg rigtig gode erfaringer med. Jeg tåler også mynte te og kaffe. Jeg får så meget overskud af at være delvis eller helt symptomfri, så det har ikke så stor betydning, at jeg må undvære visse typer af mad og drikke. På de “dumme dage” tager jeg en Benadryl efter aftale med min læge, og en DAO. God bedring.
      Mvh Pia Skadhede

      • Pia skriver:

        Hej igen og tak for dit svar.

        Jeg vil prøve med kun hvid te og så se, hvad der sker. Jeg har læst at hvidvine fra Chile kan indeholde meget lidt histamin og at non-oaked vine også er gode.
        Er der nogen der har erfaringer med butterbeans? Jeg er sikker på at jeg ikke tåler kidneybønner, men kunne have lyst til at prøve noget andet i samme familie. Jeg synes det er lidt kompliceret at finde rundt i junglen af, hvad jeg kan tåle, og bliver da jeg tilsyneladende heller ikke tåler laktose, kan jeg nogle gange blive helt træt at altid at tænke over hvad jeg må og ikke må. Men det er jo vilkåret:-).
        Venlig hilsen Pia

  29. Elisabeth skriver:

    Hej allesammen.
    Jeg er ganske ny i dette forum, men jeg synes, dette er en interessant side. Jeg har siden jeg var 7 år døjet vanvittig meget med migræne. Jeg havde regnet med, at det ville forsvinde efter overgangsalderen, men desværre! Det gjorde det ikke. Jeg fandt langsomt ud af, at den tilbageværende migræne skyldes kosten, og jeg faldt ved en tilfældighed over sider på Internettet om histaminintolerance og blev hurtigt klar over, at det måtte være dette, jeg led af.

    Herefter blev jeg meget opmærksom på, hvad jeg spiste. Desværre var listen over fødevarer, som jeg ikke tålte, ufattelig lang, så kosten blev ret kedeligt og var vanskeligt at overholde – specielt når jeg var ude. Så fik jeg nogle behandlinger på en klinik for Immun- og Bioresonansterapi – med det resultat, at jeg nu – i modsætning til før – kan spise mange flere fødevarer, bl.a. mælkeprodukter og f.eks. nogle lidt lette oste, hvad jeg nyder meget. Migrænen er aftaget væsentligt, når jeg holder mig til de sikre ting, så jeg har næsten følt det som at få et nyt liv forærende.
    Hilsen Elisabeth

    • carolina skriver:

      Hej Elisabeth
      Hvad var det for en behandling du fik?
      Jeg har været ved en heilpraktiker i århus som konstaterede at jeg havde hit-fructose-laktose-gluten-sakrose intolerance og køre så på en kost pt hvor jeg skal undgå div fødevarer. Det er lidt af en jungle da jeg oplever at nogle af siderne modsiger hinanden. Bl.a. med advokado og aubergine.
      Jeg får noget pulver til at aktivere tarmene og skal så i videre udrensning af nogle bakterier i tarmen ialt i 4½ md. Er lidt spændt på om jeg vil kunne komme til at leve et normalt liv igen.
      Vh Carolina

  30. Superb, what a web site it is! This weblog provides useful facts
    to us, keep it up.

  31. Helle skriver:

    Hej
    For nylig fik jeg kontateret histamin intolerance m.m. Af den årsag er jeg begyndt at spise råmad også kaldet raw food, man kommer uden om rigtig mange ting som kan give problemer, der i blandt forarbejdningen som er til max. 42 grader.

    Nyhed! Diaosin kan snart købes i Immunogastros butik; deres forum er p.t. nede. Mvh Helle

  32. Kjeldgaard skriver:

    Fantastisk website!

    Jeg har i ½ år eller mere nu haft alle symptomerne. Og jeg har ikke kunnet forstå hvorfor jeg har haft det sådan. Jeg har været til lægen med det og de har ment det var et begyndende mavesår… Hvilket undrede mig en hel del, for jeg spiste/drak ingen af de ting lægen sagde kunne være skyld i begyndende mavesår. men jeg fik behandling for mit mavesår, og det hjalp ligemeget…

    Jeg har så også blevet tjekket for en mavebaktiere som det heller ikke var, og lægen har faktisk givet op og bare sagt jeg skulle ringe til en speciallæge.

    Så forleden ringede min onkel efter han havde snakket med min far, og fortalte han havde samme symptomer, og han havde fået konstateret Histamin intolerance, og pludselig syntes jeg det hele gav mening, nu giver det mening at jeg meget ofte har hovedpine, lider af svære mavekramper og opstød når jeg har spist, jeg føler mig træt hele tiden og hvorfor jeg pludseligt har fået menstruation smerter som jeg ellers aldrig har haft før.

    Det er rart at kunne læse om dette, jeg syntes det er et super site og man får rigtigt mange gode informationer man kan bruge til en hel masse.

    Dog kunne jeg godt tænke mig at vide hvilken slags kost jeg skal begynde med. jeg syntes det er meget svært at ændre kost. Hvad skal jeg starte med at lade helt være, og slet ikke spise men senere prøve mig frem til eller ja, mildt sagt, hvad er en god kost for en der har histaminintolerance?

    Hilsen Marlene

    • Liselotte skriver:

      Hej Marlene

      Velkommen til. Dine symptomer lyder som meget typiske for histaminintolerance, så jeg tror du får glæde af at prøve at ændre din kost og fjerne de histaminrige fødevarer fra den.

      Når du går ind under menupunktet Fødevarer finder du siden “Detaljeret oversigt – histaminfattige fødevarer”. Det er diætlisten som du bør afprøve over 3 – 4 uger.

      Hvis du synes den virker uoverkommelig så kan du starte op med at fjerne de mest histaminrige fødevarer fra din kost og så se hvor meget det hjælper.
      Det drejer sig om vin, øl (og helst alle andre former for alkohol), fermenterede kødprodukter(spegepølse, røget eller tørret skinke), lagrede oste, tun + makrel samt chokolade (det er en af de fødevarer som man kommer til at savne:)) . Det kan også være en fordel at undlade rugbrød.
      Start med disse ting samt tjek også listen over histaminfrigørere på siden “Enkel oversigt”.

      Du bør også undgå alt hvad der hedder færdigretter, da mange af dem er tilsat smagsforstærkere, som man ofte også reagerer på når man har histaminintolerance.

      Det er ikke alle som reagerer på gær, i første omgang behøver du ikke at udelukke købt hvedebrød, det kan du vælge at gøre senere hvis du ikke kommer af med alle symptomerne i første omgang.

      Det kan også anbefales at du prøver at føre en fødevaredagbog, hvor du noterer hvad du spiser og hvilke symptomer du får de forskellige dage. På denne måde kan du få et bedre overblik over sammenhængen mellem din kost og dine symptomer.

      Held og lykke med diæten – skriv endelig hvis du får spørgsmål undervejs.

      Hilsen Liselotte

      • Kjeldgaard skriver:

        Hej Liselotte

        Tusind tak for svaret, det vil jeg prøve og så se om det skulle blive bedre, hvilket jeg jo håber meget.

        Hilsen Marlene

  33. stan skriver:

    Hej- jeg har foreløbigt ikke mærket noget til bivirkninger ved de høje doser af vit. C, dog har jeg sat dem ned til 5 gange 500mg. Kuracid giver heller ikke problemer. Jeg prøver forsigtig at spise det fleste forbudte ting, dog ikke pålæg, skinke, tun og fisk (jeg er ikke vild med fisk…) og svinekød. Svinekød har givet lidt kramper ca. 24 timer efter, men en ekstra vit.C + 1 kuracid 150mg har klaret problemer og afkortet prøvelser til maks 2 timer i alt. Det med svinekød tyder på at jeg har ikke kun histaminintolerance, men at jeg har problemer med at fordøje kød. Det kan være en dårlig funktion af galderegulering- jeg har ikke galdeblære, eller bugspytskirtel.
    Jeg tror også at Connie har flere problemer på eengang. De symptomer , Connie, som du nævner, lyder ikke som dem jeg kender. Nemlig diare, oppustet mave med stærke kramper i flere timer. Følelsen at man skal tømme tarmene hele tiden.
    Det er også mærkelig, at diæten hjælper ikke på din fordøjelse. Men det er jo godt at det har hjulpet på dine smerter ved menstruation.

  34. stan skriver:

    Jeg kan se at min tabel kom desvære ikke med. Jeg beklager

  35. stan skriver:

    Hej Liselotte
    takket være dig og dr. Anne Buus har jeg prøvet noget revolutionerede. I henviste til et engelsk forum, hvor en mand, Paul Robinson, har lavet en slags forskning i histaminintolerance.

    Beskrivelsen er lang, fylder 30 sider på engelsk, og hvis jeg afkorter den meget radikalt, siger den:

    – Store dosis af vitamin C ødelægger histamin. Groft sagt en molekyle af C vitamin ødelægger en molekyle histamin.

    – Histamin er ikke en enkelt ting. Histamin optages i kroppen ved hjælp af receptorer. Der er 4 typer af receptorer, kendt som H1, H2, H3, og H4

    – Antihistaminer hindrer optagelsen af Histamin sådan, at de OPTAGER pladsen på receptorer .

    Jeg citerer og oversætter:

    H1 receptorer er fundet på den glatte muskelvæv af de indre organer, det
    indvendige foringen af blodkar, og det centrale nervesystem væv. Samspillet mellem
    histamin med disse receptorer er ansvarlig for nældefeber, kløe og hævelse på grund af insekt-
    bid og lignende allergiske reaktioner, og allergisk tilstopning af næse, eller forkølelseslignende symptomer på grund af allergisk reaktion.
    H2 receptorer er placeret på parietal cells på mavens indvendige vægge. ( Parietal cells er celle som producerer mavesyre ) Den stimulerer sekretion af mavesyre når det aktiveres af histamin, denne proces er en normal del af biologiske funktion og ikke et svar på patogener.
    H3 receptorer er lokaliseret i vævet i det centrale og parietale nervesystem og er
    ansvarlige for nedsat frigivelse af neurotransmittere, herunder acetylcholin,
    histamin, noradrenalin og serotonin.
    H4 receptorer er lokaliseret i den basofile, knoglemarv, thymus, tyndtarm, milt,
    og tyktarm. De spiller en rolle i chemotaxis, flytning af kroppens celler som reaktion på
    kemikalier i deres omgivelser
    – De antihistaminer som vi bruger i dag blokerer receptorer H1 ( eks. Benadryl , Vialerg og andre)

    Receptor H2 er interessant. Den er sandsynligvis ansvarlig for maveonde, kramper i maven og

    fordøjelsesproblemer, som mange af os kender, i forbindelse med spisning af histaminholdige fødevarer.
    -Vil man blokere receptorer H2, skal man bruge medicin, hvor det virksomme stof er Ranitidin. Den kan fås på apoteket under navne Zantac , Kuracid eller Ranitidin 150 eller 300 mg. Kan købes uden recept.
    – Receptorer H3 er nok ikke så interessante for de fleste af os
    – Receptorer H4 virker i tarme. Man har desværre ikke i dag en antagonist for H4. Men det kommer!
    Resume: jeg bruger- ih.t. Paul Robinsons anbefaling: 500mg vit.C 6 gange om dagen og 2 piller af Kuracid 150 mg, en før frokost og en før aftensmad
    . Jeg bruger B6 vitamin 120 mg om morgenen, (Nødvendigt for funktionen af forskellige enzymer. Har betydning for proteinstofskiftet. ) sammen med Omnix multivitamin, en pille magnesium+ calcium+ D vit. fra Solray samt C vit. 500 mg.
    Før frokost: 1 Kuracid 150mg, vit. C500 mg
    Før aftensmad: 1 Kuracid, 1 C vit.,1 Omnix multivitamin, 1 magnesium- calcium- D vit. fra
    Solaray
    Vitamin C ved mellemmåltiderne og sent aften.
    Ginko biloba tager jeg, fordi jeg kan ikke huske ret godt. Det har ikke noget med histamin at gøre, men med alderen.
    Tabel sidst i min redegørelse er nok mere overskuelig.
    Jeg kan spise meget mere varieret end før. Tomater, æg, kød hver 3. dag. Lille glas hvidvin, øl.
    Jeg håber, at flere vil prøve følge denne opskrift, så vi kan sammenligne vores- forhåbentlig gode- resultater.
    Til sidst vil jeg sige, at det jeg har beskrevet her har virkeligt hjulpet mig .Jeg kan ikke garantere at det hjælper andre. Jeg kan ikke engang garantere at min oversættelse fra engelsk er præcis, men den passer nogenlunde. Det er op til den enkelte at konsultere med sin egen læge, om konstant brug af disse stoffer kan være skadelig i længden. Her følger lille tabel:

    Hele artikel fra Paul Robinson kan læses på: http://forum.allergyuk.org/viewtopic.php?f=11&t=1385

    Hilsen Stan

    • Liselotte skriver:

      Hej Stan
      Det lyder rigtigt spændende og det er imponerende at du har haft så god effekt.
      Har du haft nogle bivirkninger af at tage så meget C vitamin? Jeg har selv prøvet med 500 mg C vit om dagen hvilket jeg synes har haft en generelt opkvikkende effekt samtidig med at det har haft en god effekt på næseslimhinden (jeg døjer med løbende næse og tendens til næsepolypper).
      Men 3 gram C vitamin er mere end jeg har vovet, da jeg har læst at det kan give maveproblemer (men det er jo faktisk dem du kurerer med C-vitaminet – interessant!!)

      Tak for din oversættelse af afsnittet om histaminreceptorer, det ser ud til at vi bør sætte mere fokus på de enkelte former for receptorer når vi vælger antihistaminer. Mærker du nogen bivirkninger ved Kuracid?

      Hilsen Liselotte

    • Connie skriver:

      Hej Stan
      Dejligt at det lykkes for dig og det har givet mig blod på tanden.
      Min situation er nok ikke så typisk som din og nogle af de andre der skriver på siden. Jeg har da også af og til tvivlet om det nu også er histamin intolerance jeg lider af, da jeg ikke kan slippe af med alle symptomerne.
      Det der gør at jeg stadig tror på det er, at mine stærke menstruationssmerter er væk. Hele mit voksen liv har jeg haft smerterne og de sidste mange år har jeg fået receptpligtige smertestillende piller til at dulme den månedlige begivenhed. Også mine pludselige smerter i højre side af underlivet er væk. Jeg kunne nogen gange stå op om morgenen med så stærke smerter at jeg ikke kunne rette mig op – efter 1 time var det pist væk. Andre gange havde jeg stød-smerter i underlivet og de er også væk. Mine øjne løb i vand det er også stoppet.
      Der imod er min træthed tilbagevendende samt influenza symptomerne og så selvfølgelig problemerne med den “irriterede tyktarm” (delvis forstoppelse).
      Har levet efter Histaminreglerne og stadig haft ovenstående symptomer. Har prøvet en tid at leve efter Salicinsyre madlisten også, men lige meget har det hjulpet.

      Teksten du henviser til, skrevet af Paul Robinson er interessant. Jeg har især bidt mærke i, at han ikke har kunnet mærke forskel ved at ændre sin kost.
      Måske det også gælder delvis for mig? Kosten har taget mine menstruationssmerter men ikke maveondet. Jeg har en ide om, at når jeg ikke får mine tarme tømt og det hober sig op udskilles “giftstoffer” i kroppen som bevirker min træthed (mener at have læst herom og kan se et mønster hos mig selv).
      Derfor har jeg startet på en del af den “kur” du har succes med. Dog tør jeg ikke lægge ud med så høj dosis af C-vitamin.

      Morgen : vitaminpille indeholdende 80 mg C-vitamin
      Frokost: 200 mg C-vitamin + 150mg Kuracid
      Aften : 200 mg C-vitamin + 150 mg Kuracid

      Krydser fingre for det er nøglen :O)

      Hilsen
      Connie

  36. Elsebet Knudsen skriver:

    Elsebet Knudsen skriver:
    14. juli 2011 kl. 08:57
    Da jeg vågnede i morges dukkede Histaminintolerance op, jeg ved ikke hvorfra. Fandt denne hjemmeside og det er jo fantastisk, det er jo som om det er mig der har skrevet om symptomerne. Lige meget hvad jeg gør, vågner jeg med hovedpine og ofte migræne med dertilhørende opkastning over en hel dag. Jeg sover dårligt om natten og har på det sidste haft mavekramper. Min læge har konstateret at jeg måske har et begyndende mavesår, men hvordan kan det dog gå til, sådan som jeg lever. Men hvis jeg lider af Histaminintolerance, giver det jo pludselig mening. God hjemmeside. MVH Elsebet

    • Liselotte skriver:

      Hej Elsebet. Velkommen til. Jeg håber at du får glæde af hjemmesiden og at du vil deltage aktivt i vores forum. Jeg er ved at opdatere og udvide de faglige sider og har netop fået siden om diagnose af histaminintolerance på plads. Inden kort tid kommer der også et eksempel på fødevaredagbog op på siden.
      Hvis du går i gang med eliminationsdiæten for at afprøve om det er histaminintolerance du lider af, så må du meget gerne skrive lidt om dine erfaringer og resultater her i forum. Hilsen Liselotte

  37. Dithe skriver:

    Maj 2010 fik jeg diagnosen H. ved Anne Buus. Det har ændret mit liv. Har været syg siden småbarnsalderen. Bruger Diosin(købt på nettet af forhandleren i Østrig) tre gange dagl. Hvis jeg “sparer” får jeg straks svære symptomer, også selvom jeg striks holder mig fra de farlige fødevarer og naturligvis alkohol. Jeg er ekstremt sart. Har daglig lette symptomer. Reagerer også på bistik og mange former for medicin.
    Har lactoseintolerance. Køber lactasedråber i DK via nettet. De fungerer bedre for mig end kapsler. Er lettere at dosere og smager ikke så grimt som lactrasekapslerne Forhør nærmere på telefon: 6618 9191. Fragtfri forsendelse for køb over 300 kr.

  38. stan skriver:

    Hvis man nu har spist noget man ikke burde, og mavekramper kommer, varer de mange gange 6 timer, eller også hele nat. Hvad gør i, kan man lindre smertene, eller er det en god ide at tage en antihistamin pille, og hvilken?
    Jeg har erfaring fra ferien, man kan få ødelagt flere dage af ferien. Mange gange er man ikke klar over hvad var årsagen til baladen.
    Vh .Stan

    • Liselotte skriver:

      Hej Stan
      Hvis jeg får symptomer efter at have spist noget forkert (det er faktisk sket så sent som i dag for mig, jeg har dog ikke fastslået årsagen endnu) så vælger jeg at spise en antihistamin tablet af mærket Benadryl. Det aktive stof er acrivastin, og jeg har læst mig til, at det skulle være det bedste antihistamin at bruge ved histaminintolerance. Benadryl har en hurtig virkning (indenfor 10 minutter) og tager toppen af mavesmerterne og standser diarreen (diarre er mit typiske symptombillede). Benadryl fås i håndkøb på apoteker, supermarkeder, benzinstationer osv. Jeg vælger dog at købe en stor pakning på apoteket, da jeg har et rimeligt højt forbrug af dem. Der er tilskud hvis man får recept af lægen til dem. Benadryl er under alle omstændigheder væsentligt billigere end Daosin tabletter.

      Jeg tager ofte Benadryl inden jeg skal spise ude hos venner eller på restaurant, hvor jeg ikke er 100% sikker på alle råvarerne i retterne. Nogle få gange har jeg oplevet at få diarre alligevel (f.eks. efter skinkepizza på restaurant), men symptomerne er ikke særligt kraftige. Selv når jeg tager Benadryl forebyggende inden et måltid tager jeg ikke chancer med hensyn til rødvin eller andre fødevarer med højt histaminindhold, her tror jeg ikke man kan forebygge med antihistaminer, her er det snarere Daosin der skal til. Men som du selv tidligere har beskrevet det, så er langtidsbehandling af Daosin måske også et problem, hvis de holder op med at virke med tiden.
      Vh Liselotte

  39. stan skriver:

    Jeg vil gerne spørge Hanne om hun har fået glæde af imupro testen? Jeg går ud fra at du har fået resultater. Hvad fortæller de?
    Vh Stan

  40. Luna skriver:

    Hej igen. Ja, jeg har været bortrejst længe, og inden jeg kom med mit indlæg for 10 min. siden, havde jeg ikke læst alle de gode indlæg der er kommet i dette forum. Troede jeg kunne bidrage med noget nyt ang. DAOSIN. Jeg blev simpelthen så glad, da jeg fik hjælp fra Østrig og ville skynde mig at skrive om det – men kan se det er en gammel nyhed – så jeg undskylder!!
    Har også netop været hos lægen og medbragt alle mine Histamin mm oplysninger – hun havde kontaktet en “ekspert” – men fra begge kunne jeg bare konstatere, at …ja… det er da ok hvis du selv prøver at undgå visse fødevarer, for vi kan ikke hjælpe på dette område??!!
    Vh Luna

  41. Hanne skriver:

    Hej Connie,

    Jeg har fået lavet en imupro test indeholdende både histamin og fødevarer test. Godt nok er den forholdsvis dyr ca 4000,- kr, men jeg var nået dertil hvor jeg bare måtte have et svar pga efterhånden meget ensidig kost.
    Jeg synes det virker som et seriøst og professionelt firma og jeg har fået meget materiale at læse, så jeg kan undgå de fødevarer jeg reagerer på. Meget overskueligt test materiale, som du også får tilsendt på dansk.
    Held og lykke til dig

  42. stan skriver:

    Hej Liselotte,

    For ca. 4 måneder siden har jeg konsulteret speciallæge Anne Buus ved Allergi- og Lungeklinikken i Århus. Jeg fik lavet priktester som omfattede mange ting og også svinekød, oksekød og fisk. De viste sig at være negative, men det har vi faktisk næsten regnet med. Priktester kan ikke afsløre histaminintolerance. Efter en lang samtale med lægen foreslog hun, at jeg skulle tage mindst 2- 3 piller Daosin om dagen uanset, hvad jeg spiste, og samtidig at skrive ned alt, hvad jeg spiste i løbet af dagen. Det gik godt i ca. 30 dage. Jeg kan ikke finde forklaring på, hvorfor fungerer Daosin kun kortvarigt, men man kan læse flere lignede meldinger på de Tyske forum om Daosin og histaminintolerance. I dag kan jeg se at det kun er diæt der hjælper. Jeg har læst de svenske sider som du henviser til, Liselotte. Man kan ikke skrive til dem, de siger at man skal kontakte sin egen læge…, som Connie har prøvet…
    Vi- Dr. Anne Buus og mig, har en mistanke om, at der kan være flere årsager til, at jeg kan næsten ikke spise noget som helst, og histaminintolerance er kun den ene af dem.
    Til Connie viljeg sige- har du prøvet at tage Husk 2-3 gange om dagen, det kan faktisk have en gavnlig virkning i dit tilfælde.

    • Connie skriver:

      Hej Stan
      Tak for dit forslag med Husk. Jeg eksperimentere for øjeblikket med en kombination af Husk og Movicol – det er med at finde den rette dosis. Havde selvfølgelig håbet at med Histamin fattig kost ville fordøjelsen komme på rette køl af sig selv.
      Prøvede lørdag og søndag at tage japansk pebermynteolie, da jeg har hørt det skulle være godt for tarmfunktionen. Men mandag havde jeg det rigtig dårlig med alle symptomerne. Nu skal siges at jeg også i weekenden har spist nogle “Werthers Original” samt en købe kage + rabarberkompot og en fersken. Alt sammen ting jeg ikke har spist i min “kur” – dumt at spise så mange nye ting, nu ved jeg jo ikke hvad der har givet mig symptomerne. Nå, af skade bliver man klog.
      Er der nogen der har erfaring med pebermynteolie og histamin?

      Hilsen
      Connie

  43. stan skriver:

    Hej Liselotte,
    Jeg har været lidt fraværende, derfor svarer jeg først nu. Ja, jeg reagerer på alle slags kød. Men måske skulle jeg starte helt forfra. Så her er min story:

    19.06.2008

    De sidste 3 år har jeg døjet med et problem i forbindelse med indtagning af kød. Det startede med, at lige pludseligt kunne jeg ikke spise skinke. Ca. 10 timer efter at jeg har spist fik jeg kraftige kramper i den nederste del af maven. Kramperne varede i omkring 4 timer. Samtidig kunne jeg ikke tømme mine tarme, selvom jeg havde stærke udtømnings impulser. Dagen efter havde jeg diare, som varede et par dage.
    Efterhånden kom der mere til. Jeg kunne ikke spise kødpålæg og røget svinekød, et par måneder senere alt oksekød, svinekød, kylling, kalkun fisk og reje.
    Situation er blevet gradvis værre. Også symptomer er blevet værre. Hvis jeg ”synder” 1 dag, bliver jeg straffet 10 -12 timer senere, men det tager et par uger at rette op på forholdene i mine tarme, med diæt, naturligvis uden kød på spisesedlen. Jeg har aldrig spist så sund og grønt som i dag. Når jeg har spist vegetarmad i flere uger, kan jeg være heldig og slipper godt fra at spise et lille stykke kalvekød én gang!!! Prøver jeg igen dagen efter, kommer straffen. To uger, nogen gang længere, med kramper 10-12 timer efter måltidet.
    Jeg har lavet i løbet af de 3 år mange eksperimenter. Jeg har taget tilskud af protein og naturprodukt ”Mave i form”, som har gavnlig virkning mod diare. Jeg har prøvet tilskud af mavesyre, enzymer, acidophilus og bifidus bakterier, vitaminer B, C, og kalk og magnesium. Men uden væsentlig resultat
    Jeg har naturligvis kontaktet min læge, som til sidst skrev henvisning til specialafdeling på sygehuset. Men henvisning blev afvist med begrundelsen, at jeg har nok kun irritabel tyktarm.
    Jeg hader denne diagnose. Det er en skraldespand for alle uafklarede diagnoser omkring tyktarmslidelser. Enhver lidelse har sin årsag. Men det kan være svært at finde den.

    I dag, 19. juli 2009, kan jeg tilføje følgende. Jeg kan ikke mere synde uden at blive straffet dagen efter. Heller ikke efter en længere tid med diæt. Ofte får jeg de samme symptomer, selvom jeg ikke har spist nogle af de ovennævnte sager i lang tid. Min fordøjelse er helt smadret. Jeg er nød til at gå på toilet 7- 10 gange om dagen. Det der kommer ud er som regel små stumper fulgt af tynd afføring og luft. Kramperne følger for det meste med. Jeg er bange for at spise hvad som helst.
    Mit livskvalitet er blevet total ødelagt, det er vanskeligt at komme ud af døren og det er vanskeligt at holder humøret oppe. Det er umuligt at rejse, spise på en restaurant eller med familien, gå i biografen. Det er vanskeligt at spise i det hele taget noget, fordi hvad skulle det så være?

    I dag, den 19. september 2010, har jeg fået et lidt bedre overblik over min sygdom.
    Jeg tror, at jeg har histamin allergi. Jeg begyndte at tage antihistamin pille Vialerg 20 min. før måltid, hver gang, jeg ville spise kød eller fisk. Jeg fik stadig diare dagen efter, men jeg slap for smerterne i maven. Det fungerede et stykke af tid, men så begyndte virkningen aftage. Så fik jeg også bivirkninger og var nød til at stoppe med Vialerg. Jeg startede med diæt igen. Men så en dag læste jeg på nettet om den nye naturmedicin mod histamin allergi, nemlig Camucin, som sælges i DK under navnet Diasin. Igen, virkningen var fantastisk, og hvis jeg ikke overdrev med at spise kød, og spiste det måske kun hver tredje dag, (husk, alle måltider tæller med, også frokoster) kunne jeg live med det Men i løbet af to måneder blev virkning svagere. I dag virker den ikke på mig.
    Så jeg er ved startstregen igen, og spiser vegetarmad. Minus tomater, bønne, spinat. Ingen rødvin, kun lidt øl. Det er meget svært at finde ud af, hvilke fødevarer reagerer jeg på. På vin reagerer jeg i løbet af 2 timer, på svinekød 20 timer. Samtidig sker der ophobning af histamin i kroppen, og en tomat kan være den udløsende faktor.
    Har du en god metode, hvordan man kan udelukke de enkelte ting? Jeg synes at man bliver aldrig færdig. Det som jeg kunne spise før viser sig pludseligt at være symptomfremkaldende.
    Jeg håber at mit brev hjælper andre og at der kommer mange svar.
    Hilsen stan

    • Connie skriver:

      Hej
      Jeg har også lige fået diagnosen, irritabel tyktarm. Koloskopi undersøgelsen viste igen ingen tegn på sygdom, så over i “skraldespanden” med mit problem. Da jeg over for min praktiserende læge nævnte Histamin intolerance blev han meget nedværdigende og sagde at det er vel noget du har læst i Hus & Have hvor man kan helbredes for alt muligt. Ifølge ham kan han som læge ikke stå indenfor sådan noget uden at blive dømt for kvaksalveri – Så er man ligesom færdig med at diskutere den sag med lægen…..
      Jeg lider af hård mave med mange toiletbesøg om dagen, med fornemmelsen af ikke at blive tømt og dertil hørende kramper. Har prøvet at leve efter forskriften her på siden, som også har taget nogle af mine symptomer, såsom den ufattelige træthed og influenza symptomer, men altså ikke fordøjelsesproblemet. Når jeg læser Stan’s sygdomsforløb kan det stadig være mange ting jeg gør forkert. Det er uoverskueligt og må indrømme jeg ikke ved hvor jeg skal starte. Hvor går man hen for at få hjælp? Som skrevet kan jeg ikke få hjælp af min læge, ikke engang nogle henvisninger.
      Har set en annonce, fra et firma der hedder ImuPro Danmark hvor man via en blodprøve kan blive testet for op til 272 fødevare. Er der nogen der kender til sådan en test? Deres hjemmeside findes på http://www.imupro.dk

      Hilsen
      Connie

    • Liselotte skriver:

      Hej Stan

      I foråret 2010 var der omtale af kødallergi i medierne. Det har gennem årene været en sjælden allergi, men på det svenske Södersjukhuset havde man pludselig diagnostiseret 3 patienter indenfor ½ år. Jeg har googlet følgende links herom:

      Den svenske pressemeddelelse:
      http://www.sodersjukhuset.se/sv/Om-SOS/Pressrum/Pressmeddelanden/2010/Tre-konstaterade-fall-av-kottallergi-pa-Sodersjukhuset/

      Danske artikler i perioden herefter:
      http://www.bt.dk/sygdomme/koedallergi-brudt-ud
      http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1326257.ece
      http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/04/14/125748.htm

      Jeg tror at de fleste af os både har intolerance overfor histamin og en eller flere andre allergier/intolerancer. Det kan være derfor, at det er så pokkers svært at afkode hvad man kan spise og hvad man skal undgå.

      Jeg har ikke selv prøvet immuntests eller lign, men har istedet en konstant opmærksomhed på om der pludselig optræder symptomer (det kan variere imellem rødme og varme i ansigtet, hovedpine, rumlen i maven og diarre, osv) og prøver så at finde tilbage til hvad jeg har spist af fødevarer. Denne udelukkelsesmetode kræver at jeg i forvejen holder en rimelig stram diæt hvor jeg kender alle ingredienser i maden, dvs ingen færdigretter, købekager, slik osv.

      Men alligevel kan der stadig være variation i hvornår jeg kan tåle de forskellige fødevarer. Jeg har selv fået birkepollenallergi indenfor de sidste par år (min første “ægte allergi” efter 18 år med fødevareintolerance) og det bevirker at jeg i øjeblikket i pollensæsonen reagerer kraftigere på nogle af de histaminholdige fødevarer som jeg ellers godt kan spise i moderate mængder i hverdagen. Så det kan også være et spørgsmål om ophobning af histamin i kroppen af forskellige årsager.

      Hilsen Liselotte

      • lonebek skriver:

        Hej Liselotte,
        Fin side, denne! Interessant at læse om din tolkning af pludselige symptomer og tilbagekobling til det netop spiste. Jeg har opdaget HIT i oktober sidste år, og har med ændret kost opnået betydeligt mindre symptomer (migræne, oppustethed, mavepine, diarre) end tidligere, men har meget svært ved at konkretisere præcis hvilke fødevarer og mængder giver mig problemer. Er derfor egentlig kommet frem til den løsning du beskriver, med at tage det som det kommer, og derefter være opmærksom overfor de fødevarer, der gav problemer. Jeg har på samme måde også oplevet ‘ægte allergi’ overfor pollen indenfor de sidste par år (er nu 46…), så muligvis gælder der også for mig øget følsomhed i løbet af de næste måneder. Et godt tip, altså!
        Hilsen
        Lone

  44. Jytte skriver:

    Hej.
    Jeg har med interesse læst jeres indlæg. Jeg er selv først igang med at holde diæt på 3. uge, og har god effekt, men synes også at få større reaktioner end før, hvis jeg drikker et glas vin f.eks. Men synes jeg er ved at komme efter det i hverdagen. Jeg har netop bagt boller efter opskriften her. Har ellers prøvet mig lidt frem. Hvordan har I det med langtidshævet brød fra bageren, når det skal være nemt? Grahamsmel/hvede og havregryn synes OK. Hvad med spelt?
    Har også mærket, hvor meget mad og drikke er en del af vores sociale “hygge”, og jeg synes, det er sværest at gå på restaurant eller være gæst hos andre. Har nogen erfaringer med snacks, man kan tåle??? Slik?? Eller alkohol for den sags skyld, eller er I alle blevet helt afholdende?
    KH Jytte

    • Liselotte skriver:

      Hej Jytte

      Jeg kan genkende din observation med at reaktionen på de histaminrige fødevarer bliver tydeligere når man er gået igang med diæten. Det er selvfølgeligt frustrerende, men til gengæld glæder jeg mig over at alle de symptomer, som jeg efterhånden troede var en uundgåelig del af hverdagen, nu er væk.

      Der er individuelle forskelle i hvilke af de histaminrige fødevarer man reagerer på, så det kan være en ide over en periode at teste de forskellige fødevarer af. Jeg kan f.eks spise ketchup og retter med dåsetomat uden problemer, og tomat står ellers på alle lister over histamin-fødevarer. Ligeledes har jeg ingen problemer med syrnede mælkeprodukter, jeg spiser dagligt A38. Til gengæld kan det næppe betale sig at teste rødvin, den har så højt et indhold af histamin så det er en sikker kilde til symptomer.

      Spelt burde være helt OK. I den østrigske bog som jeg har refereret i fødevaretabellerne anbefales spelt fremfor hvede. Jeg har ikke selv haft problemer med hvede, og heller ikke med hvedebrød fra bageren. Havre er en supergod kilde til fibre, når man er nødt til at udelukke rugbrød.

      Mit forbrug af slik er meget begrænset, chokolade er selvfølgelig udelukket, men jeg får også lettere reaktioner på vingummi, karameller, lakrids (måske pga farvestoffer el. lign). Jeg kan anbefale flødebolcherne “Werthers Original” det er et forholdsvist rent produkt uden nævneværdige tilsætningsstoffer.

      Snacks er begrænset til alm. chips med salt (undgå smagsvarianterne, de indeholder smagsforstærkere), saltstænger og popcorn.

      Alkohol – indtil for et år siden kunne jeg for eksempel drikke en enkelt whisky uden problemer, men nu er jeg begyndt at nyse og blive snottet af whisky, så pt. er jeg totalt afholdende. Det ville være dejligt at kunne drikke nogle former for alkohol, men da alkohol i sig selv har indflydelse på histaminfrigørelsen er jeg i tvivl om det kan lade sig gøre. Er der nogen der har erfaringer hermed?
      Hilsen Liselotte

      • Jytte skriver:

        Hej Liselotte.
        Mange tak for svar. Dejligt med erfaringsudveksling, og motiverende at prøve sig frem, som du beskriver…en ting af gangen. Det vil jeg helt sikkert prøve.
        Flødebolcherne lyder godt. Jeg fandt også nogle honningbolcher, som ‘en producerer i nærheden, og dem tåler jeg også godt. Bare der er lidt, man kan veksle med til belønningsdelen i hjernen.
        Og ja det er godt, at havregryn og mandler er på + listen…..virkelig superfood.
        Jeg har tænkt på, om nogen ved, om der er histamin i kokos/olie/mælk? Det holder jeg meget af i madlavningen og har ikke kunnet finde det i tabellerne.
        Rabarber tåler jeg også godt, og det er jo lige sæson med rabarberkompot af de nye rabarber. Er det korrekt, at udi frugt, anbefales kun æbler, melon, rabarber, pærer og passionsfrugt? Har nogen andre erfaringer mon? Jeg savner virkelig alle bærrene i min kost, druer og nødder, avocado og rugbrød og alt det grove…..og min økologiske leverpostej! Så jeg forstår godt, det har gjort en forskel at ændre kost for mig, som troede jeg spiste alt det, der var bedst for mig og samtidig fik det dårligere og dårligere!
        KH Jytte

  45. Stan skriver:

    Diasin, Camucin sælges i Tyskland under navnet Daosin. Se f.eks. http://gesundshop24.de/daosin-kapseln-60-St-p3265360-07.html Hvis i kan tysk har de i Tyskland meget støre forum om Daosin og hvordan den virker eller ikke virker. Der er faktisk mange der siger, at Diasin/ Daosin har virket ca 3-4 uger og virker ikke mere. Jeg har oplevet flere gange et tilbagefald, hvor jeg hævde det så skidt, at jeg vidste ikke, hvad jeg må spise. Jeg kan ikke spise kød- hverken svine- okse- kyllingekød, fisk, skaldyr, ingen pålæg, leverpostej, skinke. Dertil kommer de sædvenlige produkter som stærke oste, tomater, syltede produkter osv.Efter at jeg fik udskyldt tarme flere gange startede jeg med en diæt og blev ved i 3 måneder. Bagefter kunne jeg bruge Daosin 2 piller om dagen og prøvede at spise alt. Det gik ca. 3 uger. I dag er jeg tilbage ved tarmudskyldningen og diæt. Jeg tror at hvis jeg er heldig og holder diæt i 3 måneder igen, kan jeg måske bagefter spise forsigtig fjerkræ 1 gang om ugen. Ingen vi, ingen sprit og øl.. Har nogen lignede erfaringer?
    Stan6

    • Liselotte skriver:

      Hej Stan
      Reagerer du ens på alle former for kød? Er der forskel på dine reaktioner alt efter hvor friskproduceret kødet er?
      Jeg har ikke selv haft problemer med fersk kød, men har et par gange haft lidt mistanke til oksekød som jeg har haft længe i fryseren.

      Jeg har i en australsk netgruppe mødt flere der også reagerer på fersk kød.
      (yahoo- netgruppe: salicylate_amine_exchange. Den er ikke så aktiv længere, men der er stadig nogle gode indlæg at surfe rundt imellem)

      Det er interessant at høre om dine erfaringer med at spise normalt på Daosin. Det ser ud til, at det ikke er vejen frem, der er nok ikke nogen vej udenom at holde diæten og så bare indimellem spise lidt af det forbudte sammen med en Daosin, så bliver kroppen trods alt ikke udfordret hver dag.
      Hilsen Liselotte

  46. Luna skriver:

    Kære Gurli og Liselotte. Hold op hvor er jeg glad for at have fundet denne hjemmeside!! Har læst alle indlæg og jeg kunne have skrevet dem alle. Har døjet med migræne, diarre, hjertebanken, svimmelhed, dårlig søvn mm i 30 år (er 57). Ofte sagt det til min læge og har i mit indre vidst der var noget “galt” med det jeg spiste. Stoppede med at drikke rødvin for 5 år siden og det hjalp meget på min migræne, men champagne og hvidvin er der aldrig nogen der har sagt noget om. Bare 1-2 glas kunne trikke min hovedpine – så jeg tænkte: hvad nu?? Har aldrig vidst noget om ketchup! og spegepølse osv – så efter den sidste uges tid er jeg simpelthen så lettet. Jeg kan genkende symptomer fra alle de nævnte fødevarer ( har læst meget på nettet under Histamin Intolerance) Læste artikel i engelsk avis i sidste uge om en kvinde, der havde haft det som mig. De engelske læger tog sig ikke af hendes symptomer. Da hun kom til en læge tilfældigvis i Ørstrig og nævnte problemerne stillede de straks hendes diagnose. Hun har skrevet bogen: What HIT Me? Living with Histamine Intolerance, by Genny Masterman (£13,99, Createspace publishing). Den har jeg bestilt.
    Midlet CAMUSIN skulle hjælpe. Det er et produkt, som kan regulere frigivelsen af histamin. MEN der oplevet jeg i dag i Matas og Helsebutikken, at stoffet er taget af det danske marked. Ved nogen hvor man kan få det??
    Med venlig hilsen

    • Liselotte skriver:

      Velkommen til, Luna.

      Det ser ud til at vi er mange med det samme sygdomsbillede, og dog har vi hver for sig gået alene med vores symptomer fordi der hverken var en anerkendt diagnose eller et forum at mødes i. Det er heldigvis slut nu.

      Jeg fandt også Genny Mastermann på nettet, da jeg fik kendskab til diagnosen histaminintolerance. Jeg har endnu ikke læst hendes bog, men hendes hjemmeside om emnet har faktisk været inspirationskilden til denne danske hjemmeside.

      Både Camucin og Diasin skulle indeholde Diaminoxidase. Men jeg ved ikke om begge præparater er taget af det danske marked.

      Hilsen Liselotte

      • Majken skriver:

        Jeg har netop konstateret i dag, at den danske importør har opgivet Diasin – men man kan købe det direkte hos den østrigske forhandler under navnet Daosin. Forhandlerens shop findes her: shop.eat-all.com

        Og fantastisk initiativ med denne side!

        Jeg er selv 29 år og har døjet med mavesmerter, siden jeg var helt lille. Efter jeg gennem en diætist blev gjort opmærksom på histaminintolerance for et år siden, har mit liv ændret sig markant. Fantastisk ikke længere at have konstante smerter.

        • Sissel skriver:

          Hej
          Først og fremmest en super god side med relevante informationer!
          Jeg er en pige på 19 år, der altid har lidt af kløe. Specielt pga tomat, ananas og kiwi. Derudover slår jeg helt voldsomt ud af alkohol. Derfor er det gået op for mig at det muligvis kunne være histaminintolerance.
          Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan man får det konstateret? 🙂
          Hilsen Sissel

          • Annette skriver:

            Hej Sissel.

            En allergilæge kan uden tvivl hjælpe med at finde frem til om det kan være histaminintolerance. Jeg var selv ret sikker på det, men ville rigtig gerne have det be- eller afkræftet. Så jeg bestilte en test på Imupro.dk – fik taget en blodprøve hos min læge og sendte den afsted til det tyske laboratorie. 14 dage efter kom svaret om, at jeg formentlig har histaminintolerance. Ud fra blodprøven måler laboratoriet indholdet af DAO i blodet – mit tal var 65. Hvis tallet er under 40 er det helt sikkert histaminintolerance og mellem 40 og 80 er det formentlig det. Hvis tallet er over 80 har man det sandsynligvis ikke. MVH Annette 🙂

Skriv et svar til Luna Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *