Detaljeret oversigt – histaminfattige fødevarer

Gruppe Histaminfattige fødevarer dvs           tilladte levnedsmidler
Brød, mel, gryn og bagværk Franskbrød, grahamsbrød og andre former for ”hvidt” brød bagt uden surdej og uden fuldkornsmel.

Hvedemel, grahamsmel, majsmel, maizena, rismel, kartoffelmel og gryn

Makaroni, spaghetti og andre former for pasta
Hjemmebagte kager
Mejeriprodukter og æg Sødmælk, letmælk, skummetmælk og flødeBløde umodne oste, flødeost

Æggeblomme
Grønt og frugt Friske og dybfrosne frugter og grøntsager(dog ikke tomat, spinat, sojabønner, bønnespirer, jordbær, ananas, banan, hasselnødder og jordnødder)

Kartofler og ris
Kød, fisk og pålæg Alle frisk og dybfrosne kødsorter: oksekød, kalvekød, svinekød, lammekød og hestekød.Fjerkræ

Friske og dybfrosne fiskesorter: Rødspætte, skrubbe, søtunge, pighvar, helleflynder, hellefisk, torsk, gedde og hornfisk.
Alt kogt eller stegt kødpålæg
Kogt eller stegt fiskepålæg af de tilladte fiskesorter
Fedtstoffer Smør, kryddersmør, margarine, minarine, svinefedt, olie
Diverse Sukker, farin og sirup.Honning

Krydderier, salt, peber
Marmelade og syltetøj af de tilladte frugter
Drikkevarer MælkeprodukterJuice og saft af de tilladte frugter

Æblemost, danskvand, kurvand, cola og alle former for sodavand og limonade.
Kaffe

33 Responses to Detaljeret oversigt – histaminfattige fødevarer

  1. Hej – ved ikke om I stadig læser disse mail. Jeg synes datoer på mails er ca 2 år gamle. Jeg er ikke på Facebook og skriver derfor her. Det har taget mig mange år, at finde ud af, at jeg sandsynligvis har histaminintolerance, men hos mig ytrer det sig som astma.
    Jeg har nu bestilt DAOsin. Jeg har spist mange antihistamin, hvilket jeg kan forstå bare gør det værre. Jeg undrede mig over, at jeg fik det værre og værre og der var færre og færre ting, jeg kunne spise. Kan der være andre enzymer jeg mangler, som DAOsin ikke kan hjælpe mig med?
    venlig hilsen Karen
    ps : min læge har udtalt, at jeg er et mysterie !

    • Jane Bindesbøll skriver:

      Hej Karen.
      For mig er du ikke et mysterie. Jeg har selv fundet ud ud af – på den hårde måde og med kostdagbøger – at jeg har histaminintolerance . Jeg får kvalme, migræne, er besvimet et par gange og astma ( sidstnævnte er dog mest i forbindelse med mælk og nødder). Har været til utal af allergilæger der bare tager priktest på armen men nu har jeg bedt om at komme på Gentofte sygehus/allergiklinik og håber de kan lave en HR test.
      Har det ligesom dig, at det bare bliver værre og værre, men er dog glad for at finde ud af, at hjertebanken hverken var stress eller overgangsalder.
      Venlig hilsen Jane

  2. Inga Lindeløv skriver:

    Hej Liselotte
    Jeg har lige læst på en amerikansk hjemmeside, at nyere forskning tyder på, at reaktioner på fødevarer kan afhænge af, hvornår på dagen, man spiser dem. Bl.a. Nævnes det, at hvis man lider af oppustethed, som jeg gør dagligt, kan det bl.a. Skyldes histaminer. Man skulle kunne lindre reaktionen ved at vente med at spise de histaminholdige fødevarer til sidst på dagen, så oppustetheden kan forsvinde i løbet af natten. Selvfølgelig kan man også bare prøve at undgå dem. Detville være interessant at høre, om du ved noget om disse undersøgelser.
    Da jeg søgte på histaminer stødte jeg på din hjemmeside. Det var interessant læsning. Jeg har fået at vide, at jeg har IBS og i øvrigt tåler jeg gluten dårligt og mælkeprodukter endnu dårligere. Skal helst undgå tilsætningsstoffer. Jeg har altid problemer med oppustethed efter at have spist jordbær og kan kun spise en halv banan uden at få lidt ondt i maven. Det har undret mig, da det er tilladte frugter på FodMap diæten for folk med IBS. Nu tænker jeg, at histaminer måske kan spille en rolle og evt være bagvedliggende årsag til de andre problemer. Ved du noget om det? Under alle omstændigheder går jeg selvfølgelig i gang med et forsøg med udelukkelse af de histaminrige fødemidler.

  3. Morten skriver:

    Hej, har nogen oplevet problemer med parboiled ris??

  4. Mouschka skriver:

    Jeg kunne ønske nogle mere detaljerede lister.
    Jeg spiser fx. kun quinoamel & kikærtemel samt putter kerner i; græskar, hørfrø, solsikke, kokosmel.
    Det står der ikke noget om.
    Er det noget, I kan oplyse?
    Jeg vil meget gerne afprøve, om min åndenød & hjertebanken & udmattelse kan forsvinde med histaminfri diæt.
    Tak!!!

    • Liselotte skriver:

      Der findes forskellige apps som beskriver histamininholdet mere detaljeret end denne hjemmeside gør. Prøv fx. Food intolerances af Baliza.

    • Pia skriver:

      Hvis det kan være til nogen hjælp, så fik jeg åndenød, hurtig puls, hjertebanken af hvedemel.

    • Birthe skriver:

      Prøv at undlade hvidt mel ( hvede). Det er ofte synderen for astma. Har selv prøvet det. Bager brød af svedjerug og rug. Vh Birthe

  5. Karsten J S skriver:

    Hvordan kan det være at på https://www.dietvsdisease.org/histamine-intolerance/ står at man skal holde sig fra kaffe, og der står her på denne danske hjemmeside at kaffe er histaminfattigt.

    Jeg er ikke kritisk angående denne hjemmeside, men vil bare gerne vide om det er sikkert at drikke kaffe, hvis man er overbevist om at man er histamin intolerent ?
    mvh
    Karsten j s.

  6. Ulla Håkonsson skriver:

    Hej
    Jeg har pt meget nældefeber og haft det gennem 6-7 mdr. Formentlig forårsaget af indtag af fiskeolie som indeholder krill olie (krill=lille krebsdyr) hvilket jeg ikke var opmærksom på, har skaldyrsallergi. Jeg er rigtig glad for at finde den side og specielt hvilke histaminfattige fødevarer. Jeg kan ikke umiddelbart se noget omkring at drikke te, da jeg drikker en del af det, vil det være rart at vide.

  7. Heidi skriver:

    Jeg er helt ny og grøn i dette.
    Der henvises til tilladte frugter. Nogen der vil præcisere dette??
    Knækbrød, hvordan med det?

    • Liselotte skriver:

      Det er især banan, ananas og jordbær som indholder histamin. Knækbrød er sjældent et problem, men tjek hvilke frø der evt er tilsat.

  8. Mina skriver:

    Hej

    Gælder fx. æg og frugt også når det er blevet varmebehandlet? Eller kun som råvare?

    • Liselotte skriver:

      Histamin og de andre biogene aminer ødelægges kun delvist ved varmebehandlingen og derfor vil man stadig kunne reagere på de varmebehandlede fødevarer.

  9. Elise skriver:

    Hei,

    Hvordan kan kjøttpålegg være lav på histamin? Jeg trodde at alt måtte være ferskt eller frossent? Kjøttpåleg har jo ligget over lengre tid og er ikke særlig ferskt? Kjøtt/fisk som har blitt laget og lagt i kjøleskap natten over skal jo unngås. Hva mener dere om det?

    Jeg fikk også beskjed om at alle ferskvarer bør lages og fryses og ikke ligge i kjøleskap. Inkl frukt og grønt?

    På forhånd takk.

    Elise

    • Liselotte skriver:

      Histamin dannes især under forarbejdningsprocessen. Så røgede kødvarer som slices til kødpålæg vil indeholde histamin. Et produkt som kogt skinke som slices umiddelbart efter kogningen, vil ikke i samme grad danne histamin. Men hvis der sker en brist på kølekæden på vej fra produktionssted til forbruger, eller hvis kødpålægget opbevares ved for varme temperaturer i køleskabet, så vil er også dannes histamin. Så det er en god ide at se på dato når du køber kødpålæg, og samtidig er det også et spørgsmål om tillid til producenten.
      Endelig er der forskel på hvor følsomme folk er for histamin, nogle kan spise kødpålæg, andre kan ikke.

      Det er fornuftigt at fryse kødholdige retter fremfor at opbevare dem i køleskab. Det gælder især retter lavet af flæskefars eller oksefars, da kødfars har en meget stor overflade og derfor har et større indhold af bakterier der kan danne histamin.

      Frugt og grønt holder sig godt i købeskab, men behøver ikke at fryses.

  10. Christina Isgaard Jensen skriver:

    Jeg har lige et spørgsmål må man spise hvedemel for det står både på de tilladte og de ikke tilladte fødevare.

  11. Margrit Lynn Tarby skriver:

    Tak for svar om fiskeolier.
    Er ny i det her og har lige et spørgsmål om gær.
    Jeg har ud fra hvad jeg kan læse om emnet forstået, at man bør holde sig fra gær – er det korrekt forstået ?
    I diverse opskrifter indgår jo gær – omend i meget lille dosis – og der anbefales langtidshævning.
    Er selv en meget lille dosis ikke “for meget” – og bør man i stedet bruge bagepulver ?

    • Liselotte skriver:

      Jeg har læst om gær på forskellige tyske histaminintolerancehjemmesider og de er uenige om gær er et problem eller ej. Så jeg vil anbefale dig at du selv prøver det af med bagepulver eller lille gærmængde og langtidshævning, og så vurder hvordan du reagerer på brødet. Samtidig har vi hver især individuelle grænser, så det der virker for en, virker måske ikke for den anden. Du skal finde din egen tolerancetærskel.

      • Anne Garn skriver:

        Jeg bruger tørgær i stedet for “våd” gær (uanset om det var alm. eller økologsk). Synes ikke der er de samme/”slemme” symptomer med tørgær.

  12. Laila Olsen skriver:

    Er det korrekt forstået, at man ikke må spise nogen som helst former for brød bagt på surdej, men gerne brød bagt på gær så længe det ikke indeholder fuldkornsrugmel og fuldkornshvedemel?

    • Liselotte skriver:

      Med hensyn til brød og meltyper er det lidt en gråzone, hvor du må prøve dig frem.
      Jeg har selv fundet enkelte milde rugbrød hvor jeg kan spise en halv skive en gang imellem, andre rugbrød reagerer jeg på med det samme.
      Der er også nogle der reagerer på gær, det kan i hvertfald være en god ide at skære ned på mængden af gær til halvdelen eller 1/4 del hvis du bager selv.

  13. Laila Olsen skriver:

    Franskbrød, grahamsbrød og andre former for ”hvidt” brød bagt uden surdej og uden fuldkornsmelHvedemel, grahamsmel, majsmel, maizena, rismel, kartoffelmel og gryn.

    hvis man skal undgå det hvad bruger man så istedet, tænker bare på at i opskrifterne bruger man hvedemel ?

    Svar

    Liselotte skriver:

    4. marts 2012 kl. 23:48

    Hej Britt
    Der havde sneget sig en trykfejl ind i listen ovenfor, der manglede et ophold, men det er rettet nu. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.:)
    Du skal undgå surdej og fuldkornsmel. Til gengæld er hvedemel, grahamsmel, majsmel, maizena, rismel, kartoffelmel og gryn ok.
    Hilsen Liselotte

    Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at fejlen på listen over histaminfattige fødevarer( i feltet brød, mel, gryn og bagværk) IKKE er rettet.
    Mvh Laila

  14. Else Marie skriver:

    Har I erfaringer med havregryn – og havregrød?

    På forhånd tak

    • Liselotte skriver:

      Jeg spiser selv masser af havregryn hver dag, uden problemer. Det er kun hvis man har glutenintolerance sammen med histaminintolerance, at havregryn kan være et problem.

      • Winnie Laybourn skriver:

        Det er muligt at købe havregryn uden gluten. Bl.a. fra Urtekram og Aurion.
        Der er ikke histamin i havregryn.

    • Susan skriver:

      Jeg spiser glutenfri havregryn fra helsekosten. At de er glutenfri betyder, at de i sig selv er glutenfri og at de er valsede/produceret i et glutenfrit miljø. Almindelige havregryn er i princippet også glutenfri, men der bruges samme valse/produktion som ved glutenholdige kornsorter. Derfor går det galt for nogle glutenallergikere, – dem, der er hårdt ramt – hvis de spiser almindelige havregryn. De glutenfri havregryn smager helt som de almindelige:-)

  15. Margrit Lynn Tarby skriver:

    Kan se der tidligere er spurgt om fiskeolier – men kan ikke se der er svaret.
    Hvordan ser det ud med at indtage fiskeolie af god kvalitet – skidt eller godt ?

    • Liselotte skriver:

      Jeg har ikke selv forsøgt mig med fiskeolie, men hvis den er af god kvalitet burde producenten have filtreret aminerne fra. Du finder nok bedst ud af det ved at prøve dig frem og se om du reagerer på dem.
      Omega fedtsyrer fra planter kunne være et alternativ.

  16. Betina Olsen skriver:

    Hej, hvordan er det med Omega-3 fedtsyrer eller ren fiskeolie i det hele taget? – kan man godt indtage det?

  17. britt skriver:

    Franskbrød, grahamsbrød og andre former for ”hvidt” brød bagt uden surdej og uden fuldkornsmelHvedemel, grahamsmel, majsmel, maizena, rismel, kartoffelmel og gryn.

    hvis man skal undgå det hvad bruger man så istedet, tænker bare på at i opskrifterne bruger man hvedemel ?

    • Liselotte skriver:

      Hej Britt
      Der havde sneget sig en trykfejl ind i listen ovenfor, der manglede et ophold, men det er rettet nu. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det.:)
      Du skal undgå surdej og fuldkornsmel. Til gengæld er hvedemel, grahamsmel, majsmel, maizena, rismel, kartoffelmel og gryn ok.
      Hilsen Liselotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *