Histaminintoleranceforeningen – vil du være med?

Nu er Histaminintoleranceforeningen en realitet,  vi vil arbejde for at udbrede kendskabet til histaminintolerance, både blandt fagpersoner som læger og diætister og blandt befolkningen som helhed.

Du kan støtte vores arbejde ved at melde dig ind i foreningen. Tilmelding sker via menupunktet “bliv medlem”. Kontingentet er 200 kr om året.

Vi håber på at få mange medlemmer, så vi også kan hjælpe og støtte hinanden i
vores hverdag med histaminintolerance.

Et af vores første tiltag er at vi på Facebook har oprettet gruppen Histaminintoleranceforeningen for foreningens medlemmer, her er et forum hvor vi kan skrive sammen om de ting der fylder i vores hverdag med histaminintolerance. Her i foreningens opstartsfase giver det også en god mulighed for at lære de andre medlemmer at kende.

Når foreningen har fået nok medlemmer til at vi kan arrangere regionale foreningsmøder, så vil vi gerne invitere forskellige indlægsholdere til at komme og fortælle om emner der er relevante for os. Det kan være allergilæger, diætister eller andre som kan give os ny viden der kan hjælpe os i hverdagen.

Samtidig vil vi  udgive et e-magasin til medlemmerne, som vil udkomme kvartalsvis.

Foreningen skal også bruges til at få skabt fokus på histaminintolerancen, der er alt for få i sundhedsvæsnet der kender til intolerancen, og den manglende viden betyder, at mange går rundt med symptomer i årevis uden at vide hvorfor, og det fører også til mange fejlbehandlinger.  Vi vil derfor snart sende en pressemeddelelse om foreningen ud til en lang række blade og aviser.

Endelig arbejder vi på en bog om histaminintolerance, den vil bl.a. indeholde en række historier skrevet af folk der er ramt af histaminintolerance. Har du lyst til at din historie kommer med i bogen, så kontakt os endelig, vi vil gerne have mange historier med, så vi kan beskrive de mange forskellige symptombilleder ved histaminintolerance.

Er der andre ting som du godt kunne tænke dig at bruge vores forening til, så skriv  til os, vi er meget glade for ideer og indspil.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Om Liselotte

Jeg har haft salicylsyreintolerance i 18 år og histaminintolerance i mindst 6 år. Da der er alt for lidt kendskab til fødevareintolerancer i Danmark har jeg oprettet denne hjemmeside for at kunne viderebringe den viden som jeg efterhånden har samlet sammen. I 2012 blev Histaminintoleranceforeningen stiftet og hjemmesiden kører videre som en del af foreningen.
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *